Er Ferrari på vej frem til toppen af Formel 1? Eller på vej tilbage?
Spørgsmålet er svært at besvare, for selv om Charles Leclerc tog en sejr i Østrigs Grand Prix ved at passere det ternede flag 1,5 sekund foran Max Verstappen, viste flammerne i Carlos Sainz' bil, at motorerne fra Maranello har et holdbarhedsproblem.
Spanieren udgik således med 15 omgange tilbage og måtte vinke farvel til en ellers ret sikker tredjeplads i løbet.
Charles Leclerc fejrer sejren. Østrigs GP 2022
Copyright Ferrari Media
Ferrari-flammerne åbnede derimod for den rene gavebod til Mercedes, som kunne glæde sig over endnu en foræring, da Lewis Hamilton strøg over mållinjen på P3. Dog hele 41 sekunder efter Leclerc, så sølvpilene skal stadig grave dybt (og igen være heldige), for at vinde et løb lige nu. George Russell tog P4 i den anden Mercedes. Trods søndagens podie havde Mercedes ikke den bedste weekend i alperne, hvor Hamilton kørte i barrieren og Russell fik en straf.
Ferraris motorproblemer forplantede sig (endnu engang) til Haas, hvor Kevin Magnussen ellers kørte et flot løb med et par elegante overhalinger - lige indtil bilens motor mistede kræfter og danskeren derfor måtte overlade en ellers sikker P6 til teamkammeraten Mick Schumacher, der igen kørte et fejlfrit løb. Magnussen lykkedes dog med at holde P8 og dermed dobbeltpoint til Haas.
Kevin Magnussen fører an fulgt af Mick Schumacher og Lewis Hamilton. Østrigs GP 2022
Copyright Haas F1 - LAT Photo
Igen måtte man konstatere, at McLaren i bund og grund er et mysterium i denne sæson. På Red Bull Ring var det udelukkende Magnussens tekniske problemer, der sikrede Lando Norris en plads i pointene. Daniel Ricciardo sluttede på P9.
Pointene i vores Power Rating er baseret på en kombination af kvalifikation, sprintløb og grandprix. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.
Nr. |
Kører |
Point |
Std.afvigelse |
1. |
Charles Leclerc |
9,9 |
0,09 |
2. |
Max Verstappen |
9,8 |
0,16 |
3. |
Mick Schumacher |
9,5 |
0,40 |
4. |
Esteban Ocon |
9,3 |
0,32 |
5. |
Carlos Sainz (DNF) |
9,1 |
0,23 |
6. |
Kevin Magnussen |
9,0 |
0,46 |
7. |
George Russell |
9,0 |
0,40 |
8. |
Lewis Hamilton |
8,8 |
0,35 |
9. |
Lando Norris |
8,4 |
0,31 |
10. |
Fernando Alonso |
8,3 |
0,35 |
11. |
Valtteri Bottas |
8,1 |
0,18 |
12. |
Daniel Ricciardo |
8,0 |
0,61 |
13. |
Alex Albon |
7,5 |
0,50 |
14. |
Lance Stroll |
7,4 |
0,27 |
15. |
Sergio Perez (DNF) |
7,4 |
0,27 |
16. |
Guanyu Zhou |
6,9 |
0,52 |
17. |
Sebastian Vettel |
6,6 |
1,11 |
18. |
Yuki Tsunoda |
6,1 |
1,19 |
19. |
Pierre Gasly |
5,4 |
0,79 |
20. |
Nicolas Latifi (DNF) |
5,1 |
0,58 |