Nikita Mazepin smidt ud...

Russiske Nikita Mazepin bliver ved med at trække negative overskrifter - denne gang på en natklub i Mexico, hvor han blev spundet rundt af et par mexicanske sikkerhedsvagter.

Mazepin . Copyright Haas F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 11/11 2021 klokken 09:11

Kevin Magnussens afløser hos Haas, russiske Nikita Mazepin, trækker igen negative overskrifter uden for banen.

Russeren måtte finde sig i den ydmygende oplevelse at blive smidt ud af en natklub af sikkerhedsvagter.

Det skriver den russiske udgave af motorsport.com samt den russiske sportskanal Матч ТВ.

Nikita Mazepin kører for Haas F1 i 2021Nikita Mazepin kører for Haas F1 i 2021
Copyright Haas F1


Ingen af medierne fortæller præcist, hvorfor Nikita Mazepin bliver smidt ud af natklubben, men på videoerne kan man se en tydelig frustreret Mazepin blive bedt om at forlade stedet.

Hverken Haas eller Mazepin selv har kommenteret hændelsen.

Mazepin har tidligere haft problemer med sin opførsel uden for racerbanen og har tidligere selv lagt videoer op af sin lille smule grænseoverskridende og krænkende adfærd på nettet - som han senere har måttet undskylde for.

I henhold til de russiske medier havde Red Bull arrangeret festen på natklubben.

Ud over Nikita Mazepin var Alexander Albon, Sergio Perez og George Russell også til stede under optrinnet.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Er Szafnauer på vej til Alpine? Ny motor - og straf - til Hamilton »