Officielt: Kimi stopper

Det var en ventet nyhed, men som alligevel ondt på mange Formel 1-fans i Finland og resten af verden: Kimi Räikkönen lægger Formel 1-hjelmen fra sig ved udgangen af denne sæson.

Kimi Räikkönen. Portugals GP 2021. . Copyright Alfa Romeo Racing

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 1/9 2021 klokken 20:09

Kimi Raikkonen stopper i Formel 1, når denne sæson er forbi.

Dermed forlader en af de mest karismatiske og vellidte Formel 1-kørere motorsportens kongeklasse.

Finnen, som vandt verdensmesterskabet for Ferrari i 2007, og som bliver 42 år ved sæsonens afslutning, begyndte sin F1-karriere i 2001 hos Sauber.

USAs Grand Prix 2018. Kimi Raikkonen vinder løbet. Kimi på podietUSAs Grand Prix 2018. Kimi Raikkonen vinder løbet. Kimi på podiet
Copyright Ferrari


Han nåede dermed at køre for Sauber, McLaren og Ferrari, indtil han tog to år fri fra Formel 1 for at køre rally.

I 2012 vendte han tilbage til Formel 1 med Lotus. Fra 2014 vendte han tilbage til Ferrari, og nu slutter han sin karriere hos Alfa Romeo - hvilket de facto er det gamle Sauber-team, som han begyndte sin karriere hos.

“Formel 1 slutter for mig, men der er meget mere i livet, som jeg vil opleve og nyde. Vi ses efter alt dette," skriver finnen på de sociale medier.

Räikkönen vil især blive savnet for sin direkte måde at sige tingene på - når han altså gad at sige noget.

Det vides ikke, hvad Kimi skal lave efter sin Formel 1-karriere, men det blive nok næppe tv-kommentator...

Man kan finde en samling af Räikkönens bedste øjeblikke i F1-karrieren her.

BMF1 følger op på nyheden.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Er Albon på vej tilbage til F1? Hamilton forlanger respekt »