Er Albon på vej tilbage til F1?

Max Verstappens tidligere holdkammerat hos Red Bull kan meget vel være på vej tilbage ind i Formel 1-varmen igen sammen med en anden hollænder – men ikke hos et Red Bull-team.

Portugals Grand Prix 2020 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 1/9 2021 klokken 17:09

Silly Season kører i øjeblikket med speederen i bund.

Et af de seneste rygter er, at Alexander Albon er på vej tilbage til Formel 1, hvor han kommer til at afløse George Russell, der efter alt at dømme flytter til Mercedes for at afløse Valtteri Bottas.

Det skriver mediet Racefans.

Det er lidt af en overraskelse, at Alexander Albon kan ersatte George Russell hos Williams.

Men det skyldes, at Williams-chefen Jost Capito har gode forbindelser til Red Bull, da han tidligere var chef for Volkswagens WRC-team, der var sponsoreret af netop Red Bull. Capito var også kortvarigt ansat hos McLaren.

Ny McLaren mand Jost CapitoNy McLaren mand Jost Capito
Copyright McLaren


Red Bulls motorsportsrådgiver Helmut Marko fortalte for nyligt til den østrigske avis Krone, at vi ”vil få Albon at se i F1 igen før eller siden - i et eller andet team” – hvilket åbner op for en mulighed hos Williams.

Dermed kunne man måske tro, at det ville se sort ud for hollænderen og den nykårede Formel E-mester Nyck de Vries, der ellers blev handlet som afløseren for George Russell hos Williams.

Men nu rygtes Nyck de Vries til Alfa Romeo – sammen med Valtteri Bottas.

Det betyder så et farvel til Antonio Giovinazzi, der forventes at blive en del af Ferraris Le Mans Hypercar-program.

Mick Schumacher forventes at blive hos Haas sammen med Nikita Mazepin næste sæson.

Hvis det virkelig skulle komme så vidt, at Bottas og de Vries kører for Alfa Romeo næste sæson, så har Mercedes placeret to af deres ”egne” folk hos Alfa Romeo.

Og der bestyrker rygterne om, at Alfa Romeo kraftigt overvejer at skifte til en Mercedes-motor i nær fremtid. Det skriver det tyske medie RTL .

Alfa Romeo RacingAlfa Romeo Racing
Copyright Alfa Romeo Racing


På langt sigt bliver det vanskeligt at forestille sig et italiensk mærke eller team køre rundt med en tysk motor, men her skal vi huske på, at navnet Alfa Romeo reelt set kun er lånt ud til Sauber, der er fra Schweiz.

Hvis Mercedes begynder et nært samarbejde med Alfa Romeo, vil det i de kommende år kunne flytte den politiske magtfordeling blandt de forskellige teams i Formel 1, hvor Ferrari i givet fald kun vil have Haas som eneste kundeteam.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« FIA vil stramme op Officielt: Kimi stopper »