En farce. En skandale. Til grin.
De negativt ladede tillægsord stod i kø, da de internationale medier skulle beskrive håndteringen af Belgiens regnvåde Formel 1-grandprix.
Belgiens Grand Prix 2021. Max Verstappen vinder i regnen efter 2 omganges løb - bag safetycar
Copyright Red Bull Contentpool
Den slags negativ omtale skal undgås i fremtiden, og der skal findes bedre løsninger, mener formanden for FIA, Jean Todt.
På
Twitter oplyser FIA og Jean Todt, at man nu vil sætte sig ned med teamene og gennemgå reglementet den 5. oktober, så man undgår lignende situationer i fremtiden - på trods af force majeure som vejr og vind.
Jean Todt forstår problematikken i at kalde et par omgange bag safety car, hvor det er forbudt at overhale, for et "racerløb".
Rent faktisk fulgte FIA og stewardsene de nuværende regler. Der var heller ikke den store tvivl om, at vejret ikke tillod et race under relativt sikre forhold.
Belgiens Grand Prix 2021. En våd kørerpræsentation
Copyright Red Bull Contentpool
Men som altid drejer det sig om penge (til teams, tv, arrangører etc.) og om, hvornår man kan kalde et F1-løb for et "løb" og derfor tildele point.
Flere kørere og teams, især Alfa Romeo, var skuffede over, at de ikke fik mulighed for at kæmpe om pointene, der reelt set blot blev uddelt for kvalifikationen om lørdagen.