Analyse: Derfor var Ferrari så “langsomme”

Under vinterens test i Barcelona lignede Ferrari en sikker vinder til sæsonens første løb i Australien.

Med de hurtigste tider i Barcelona, og den hurtigste bil i løbssimulationerne, så lignede det at Ferrari havde bygget en dominerende bil til sæsonen. Men sådan skulle det ikke gå.

Det er normalt at holdene ikke giver “fuld gas” under vintertestene i Barcelona, men at Mercedes kørte rundt med så mange “sandsække” i bilen, havde de fleste ikke set komme.

Australiens Grand Prix 2019. Ferrari under løbet med Vettel foran Leclerc
Copyright Ferrari

Mercedes dukkede op i Australien med en bil der var så hurtig, at det lignede at de kørte mod F2-biler.

Ferrari sluttede som nr. fire og fem i løbet, langt bag ved konkurrenterne fra Mercedes og Red Bull.

Så hvad var det der gik så galt for den stejlende hingst i Australien?

Det viser sig at det ikke kun var en enkelt ting, der var årsagen til den manglende fart for Ferrari.

Før Ferrari tog til Australien, så fandt de ud af at de havde holdbarhedsproblemer med deres power-unit, hvilket betød at de ikke har kunne udnytte deres power unit fuldt ud (ikke kun motor, men power-unit - da det også inkluderer den elektriske motor).

Derfor har Ferrari været nødsaget til at køre med en lavere motorindstilling, end hvad den oprindeligt kan køre med.

Det tyder også på, at problemerne med den nedsatte effekt er et generelt problem blandt de Ferrari-motoriserede biler, da Ferrari, Haas og Sauber lå længere nede på listen i ‘fartmålingerne’.

Der bliver spekuleret i, at holdbarhedsproblemerne med power-uniten højest sandsynligt findes i området hvor turboen, og MGU-H sidder (elektrisk enhed forbundet med turboen, som kan oplade batteriet, men også aflade batteriet og dermed hjælpe med at drive kompressorhjulet i turboen - for at undgå turbotøven).

Det tyder på, at Ferrari har problemer med at køle den del af power unit, og dermed ikke kan skrue helt op for effekten - da mere effekt kræver mere køling.

En af årsagerne til at Haas-teamet (virker til) at være mindre påvirket af dette, skyldes at de enkelte teams selv står for at designe og ‘pakke’ kølingen af deres power unit.

Australiens Grand Prix 2019. Ferrari under løbet. Charles Leclerc i pit
Copyright Ferrari

Det er selvfølgelig uvist hvor tæt på grænsen Ferrari har kørt, og hvilket motorprogram de har benyttet. For Ferrari kan sagtens have benyttet en lavere motorindstilling for at skåne motoren, og være sikre på at gennemføre løbet - men dermed få færre point.

Ferrari kunne også have valgt at benytte en højere motorindstilling, som kunne have ‘sikret’ dem sejren - men risikere at motorenheden brændte sammen.

Alt tyder på, at de har kørt med en lavere motorindstilling, da Verstappen med lethed kunne køre forbi Vettel i Ferrarien.

Problemet med kølingen og at køre med en lavere motorindstilling, er at det også påvirker hvor meget der bliver ladet på batteriet -og dermed bliver der mindre hjælp tilgængeligt fra den elektriske motor.

Alt dette til trods for, at den manglende effekt faktisk medfører, at motoren bliver mere afhængig af batteriet.

I og med at motorproblemerne gjorde Ferrarien langsommere, så betød det også at de mistede effekt fra dækkene - fordi dækkene ikke længere var indenfor det forventede arbejdsområde.

Dermed bliver den langsomme fart en selvforstærkende effekt.

Derfor oplevede Vettel blandt også at han ikke havde nok hjælp fra batteriet til hele omgangen, hvilket gør at bilen kører langsommere.

Australiens Grand Prix 2019. Ferrari og Vettel i garagen
Copyright Ferrari

Et andet problem for Ferrari var, at de ikke var i stand til at finde et setup der virkede.

I og med at de ikke kunne køre med fuld effekt på motoren, så gik det også ind og påvirkede balancen i bilen, da vingerne er afhængige af vinden.

Problemet for Ferrari var blandt andet, at de ikke kunne få nok forvinge på bilen selv om de 'skruede helt op' for forvingen, og dermed var det ikke muligt at balancere det downforce-niveau som bagvingen producerede.

Derfor var Ferrari også nødsaget til at ‘skrue ned’ for downforce-niveauet på bagvingen.

Designet på for-vingen og den manglende downforce foran betyder også, at bilen begynder at understyre (skride med forhjulene i sving).

Det medfører at køreren skal passe på dækkene, og det gør det svært at få dækkene ind i det optimale temperaturvindue (hvor dækkene yder bedst).

Hvis dækkene ikke er i det korrekte temperaturvindue så mangler bilen fart, og hvis bilen ikke har nok fart, så lader den ikke nok på batteriet - og dermed er der ikke nok hjælp fra den elektriske motor til hele omgangen.

Og når der ikke er nok batteripower, så er der ikke nok fart til at lade dem ordentligt op. Dermed fortsætter det hele i ring.

Australiens Grand Prix 2019. Ferrari under løbet
Copyright Ferrari

Faktisk har Red Bull udtalt, at det eneste hold der faktisk kunne få de nye Pirelli-dæk til at virke, det var Mercedes - hvilket med god grund forklarer deres fartoverskud i Australien.

Ferrari holder selvfølgelig problemerne hemmelige, så vi får desværre nok aldrig det endelige svar på, hvad der var de faktiske omstændigheder i Australien.

Om problemerne er blevet løst, får vi først svar på, når racerne igen bliver ‘sluppet løs’ til weekendens Grand Prix i Bahrain.