Hamiltons gulv blev ødelagt af kerbs

Lewis Hamilton var langt bagved teamkammeraten Valtteri Bottas, under løbet i Australien. Først troede man, at det skyldtes et ødelagt gulv pga. vragrester, men nu viser det sig at skyldes noget helt andet.

Mercedes . Copyright Mercedes

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 21/3 2019 klokken 17:03

Lewis Hamilton er forsvarende verdensmester i F1, og satte resten af feltet på plads, da han satte weekendens hurtigste tid under lørdagens kvalifikation.

I søndagens løb var det så teamkammeraten Valtteri Bottas' tur til at være hurtigst.

Med sit livs bedste løb, kørte Bottas sig til sejren i Australien - og sikrede sig samtidig det ene ekstra point for hurtigste omgang.

Lewis Hamilton var faktisk så langt bagved, at man skulle tro at de kørte for forskellige teams.

Hamilton testerHamilton tester
Copyright Mercedes


Det viste sig senere hen, at Hamiltons manglende fart skyldtes, at den bagerste del af gulvet var ødelagt - hvilket betød at der manglede downforce og balance i bilen.

Hamilton får da også stor ros fra James Vowles fra Mercedes, for sin præstation med den ødelagte bil under Australiens Grand Prix.

Først troede Hamilton at gulvet var blevet ødelagt på fjerde omgang, da bilen ramte vragrester på banen, men nu viser det sig ikke at være tilfældet.

"Hvis man kigger på billederne, så kan man se det ødelagte carbon lige foran det bagerste dæk, i den region af gulvet" udtaler James Vowles.

"Det område er meget følsomt aerodynamisk, det gælder både for downforce, men også for balancen i bilen. Vi tror at det skete på et tidspunkt i løbet, mens han kører over nogle af kerbsene".

Lewis HamiltonLewis Hamilton
Copyright Mercedes


Problemerne med balancen i bilen blev gjort endnu værre af det faktum, at Mercedes var nødt til at pitte Hamilton tidligt i løbet, for at forsvare sig mod Sebastian Vettels 'undercut'.

Dermed skulle Hamilton køre et ekstra langt 'stint' og passe rigtig meget på sit sidste sæt dæk, hvilket hindrede hans muligheder for at gøre fremskridt i løbet.

"Men, ydermere, så hjælper skaderne på gulvet heller ikke. Det gør at bagenden af bilen bliver mere ustabil end den normalt ville være, og han gjorde et fantastisk arbejde med at bringe den bil til løbets afslutning.

Nu går det hårde arbejde så ind på at finde ud af, hvordan Mercedes kan prøve at forebygge lignende situationer i at ske i fremtiden.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
M
1T25:27.325 1 26
2. 1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
S
M
1T25:48.211 1 18
3. 4. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
M
1T25:49.845 1 15
4. 3. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
S
M
1T26:24.434 1 12
5. 5. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
H
1T26:25.555 1 10
6. 7. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
M
1T26:54.481 1 8
11. 17. Pierre Gasly Oracle Red Bull Racing
M
S
57 omg. 1 0
12. 8. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
H
57 omg. 1 0
16. 19. George Russell Williams Racing
M
S
56 omg. 1 0
17. 20. Robert Kubica Williams Racing
H
M
S
S
55 omg. 1 0
DNF / Ikke-fuldførte
18. 6. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
S
M
29 omg. 1 0
20. 18. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
S
9 omg. 1 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Alfa Romeo får amerikansk testkører F1 teams under tidspres til 2021 »