USA's Grand Prix - Løbet LIVE - Sejr til Räikkönen

Velkommen til vores LIVE-dækning af USAs Grand Prix, som afholdes på den spændende bane Circuit of the Americas, eller COTA blandt venner.

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 21/10 2018 klokken 19:10

Formel 1-karavanen er nu kommet til USA, nærmere bestemt den spændende bane Circuit of the Americas i Austin, Texas, hvor sæsonens fjerdesidste løb afholdes.

Som sædvanligt, fristes man til at sige, starter Lewis Hamilton i Mercedes forrest og lige bag ham finder vi Ferraris Kimi Räikkönen og i tredje startposition Valtteri Bottas ligeledes i Mercedes. På grund af en omdiskuteret straf må den anden Ferrarti-kører, Sebastian Vettel, starte fra P5 bag Daniel Ricciardo i Red Bull.

Den anden Red Bull-kører, Max Verstappen, måtte lide den tort at få ødelagt sin gearkasse efter et kontant møde med en kurb i Sving 15, hvor hollænderen kørte lidt for bredt og som følge af gridstraffen skal starte fra P18.

Set med danske briller starter Kevin Magnussen fra P12 mens den anden Haas-kører var lidt skarpere og starter fra P8.

Se alle startpositionerne her.

USAs Grand Prix 2017. Raikkonen på COTA banenUSAs Grand Prix. Raikkonen på COTA-banen
Copyright Ferrari


Løbet starter kl. 20:10 dansk tid, og vi dækker det LIVE herunder.

I modsætning til fredag og lørdag er i dag tørt og uden risiko for regn.

19:45 - Kørerne ruller ud på den traditionelle kørerparade.
20:06 - Motorerne starter
20:10 - Bilerne kører ud på formationsomgangen.

1/56
Starten er gået og bilerne strømmer ned mod Sving 1, hvor Raïkkönen passerer Hamilton og kører ud af svinget som første mand.

Stroll og Alonso kører af banen mens Magnussen slipper helskindet igennem panikken Derimod ruller Grosjean ned gennem feltet.

Vettel snurrer rundt efter at have ramt Ricciardo og er nede på P14. Tyskerens skal nu bruge et mirakel for at fange Hamiltons føring i mesterskabet.

3/56
Magnussen er rykket op på P10.

Räikkönen fører nu med 2 sekunder fulgt af Hamilton og Bottas.

Grosjean har været i pit og ruller ud på P19. Sort uheld for Haas-køreren.

4/56
Grosjean kører igen i pit. Exit til franskmanden.

Alonso brokker sig (som sædvan ligt) på radioen over, at "those guys are impossible to drive with", da han bliver ramt af Strolls Williams.

Exit til Alonso.

McLaren billeder fra vintertest 2. Fernando AlonsoExit Fernando Alonso og mere brok på radioen.
Copyright McLaren


6/56
Drive through straf til Stroll for fadæsen med Alonso.

Räikkönen kører hurtigste omgang i 1:40.251.

8/56
Vettel er på hårdt arbejde og knokler sig op igennem feltet. Ligger nu P8.

Verstappen er nu på P5, hvilket sendte Magnussen ned på P11.

10/56

Stillingen er nu: 1 Räikkönen, 2 Hamilton, 3 Bottas, 4 Ricciardo, 5 Verstappen, 6 Hülkenberg.

Ricciardo stopper bilen og endnu en exit til den uheldige australier. Uheldet sender Magnussen op på P10.

11/56
Virtual Safetycar.

Sirotkin, Vandoorne og Gasly kører i pit. Hamilton får samme besked og kører ind til skift på softdæk.

12/56
Safetyar ophævet og Räikkönen fører foran Bottas med 5,4 sekund.

Vettel er nu på P5 mens Hamilton sætter hurtigste sektor 3 og 4-tider.

13/56
Magnussen holder stadig sin P10 1,6 sekund efter Perez, mens Hamilton sætter hurtigste omgang i 1:38.860.

16/56
Stillingen er som følger: 1 Räikkönen, 2 Hamilton, 3 Bottas, 4 Verstappen, 5 Vettel, 6 Hülkenberg, 7 Sainz, 8 Ocon, 9 Perez og 10 Magnussen.

17/56
Perez brokker sig over at Ocon holder ham tilbage.

18/56
Løbet er nu inde i en stationær periode, hvor bilerne kører som perler på en snor. Ingen nærkampe.

19/56
Hamilton haler ind på Räikkönen og er nu 1,3 sekund efter.

Räikkönen kører på 21 omgange gamle dæk. Hamiltons er 7 omgange gamle.

13/56
Hülkenberg og Sainz trækker fra Ocon på P8. Perez er 1,3 sekund efter sin teamkammerat og Magnussen 1,3 efter mexicaneren.

Australiens Grand Prix 2018. Renault F1Renault F1 distancerede sig fra Haas i konstruktørmesterskabet.
Copyright Renault F1


21/56
5 sekunders tidsstraf til Sainz for at være kørt af banen og ind igen med en fordel.

Dogfight mellem den førende Räikkönen og Hamilton.

Räikkönen kører i pit til dækskifte og kommer ud på soft.

23/56
Bottas er på P2 men uden at have været i pit.

Verstappen har været i pit og ligger nu på P5.

24/56
Bottas kører ind til dækskifte og kommer ud efter Verstappen.

Hülkenberg og Ocon kører i pit, hvilket sender Magnussen op på P8.

25/56
Sainz i pit og Magnussen er nu på P7, dog uden pitstop.

26/56
Vettel melder sine bagdæk som færdige, mens Perez kører i pit. Han kommer ud på P15. Magnussen nu på P6.

27/56
Vettel i pit og kører ud på softdæk som lander på P5 foran Magnussen, som ligger 15 sekunder efter tyskeren.

Räikkönen kører nu i bedste tid med 1:34.413. Finnen er 17 sekunder efter Hamilton, som igen har Verstappen 4,4 sekunder efter.

29/56
Kun Magnussen og Ericsson mangler at køre i pit.

30/56
Vettel sætter hurtigste omgang med 1:38.715.

Der er tydeligvis en kamp imellem Ericsson og Magnussen om P10. Hvem pitter først?

31/56
Magnussen blinker først og kører i pit. Det samme gør Ericsson. Uheldigvis får Perez bedre traktion end Magnussen, hvilket gør at danskeren kommer ud på P10.

32/56
Magnussen napper Perez på baglangsiden og erobrer P9. Næste target er Ocon, som ligger 5 sekunder foran Haas-køreren, som køfer på sit "yndlingsdæk" soft med de gule sider.

33/56
Vettel sætter hurtigste tid med 1:38.971 mens Leclerc fra P15 får besked på at trække sig ud af løbet med sin Alfa Romeo Sauber.

Japans Grand Prix 2018. Alfa Romeo Sauber. Charles LeclercCharles Leclerc måtte se resten af løbet fra pitten.
Copyright Sauber


34/56
Magnussen er nu 2,5 sekund efter Ocon, som lige nu kører 1 sekund lngsommere pr. omgang end danskeren.

35/56
Vettel med hurtigste omgang i 1:38.462.

Med sine 24 omgange er Hamiltons bagdæk hårdt medtagne i forhold til bagved kørende Räikkönen med 14 omgange på tælleren.

Vettel igen hurtigste mand, nu med 1:38.445.

Hamilton klager over vibrationer fra sine bagdæk.

TV-billeder viser to Red Bull-mekanikere stå og rode med Ricciardos havarerede bil bag barrieren.

38/56
Hamilton i pit og kommer ud på P4 foran Vettel, som kun ligger 4 sekunder efter briten.

Stillingen foran er som følger: 1 Räikkönen, 2 Verstappen, 3 Bottas, 4 Hamilton, 5 Vettel, 6 Hülkenberg, 7 Sainz, 8 Ocon, 9 Magnussen og 10 Perez.

40/56
Løbet er ved at udvikle sig temmelig interessant. Räikkönen fører med 3 sekunder foran Verstappen. Kan Hamilton nå op?

41/56
Hamilton sætter nu hurtigste omgang med 1:37.702. Hvis løbet slutter, som feltet ligger nu, bliver briten ikke verdensmester i dag, så der er dømt party-mode, hvis Hamilton når op til Verstappen, som ligger 5,3 sekund foran Mercedes-køreren.

42/56
Magnussen ligger nu 2 sekunder efter Ocon, men samtidig er Perez kun 1,1 sekund efter danskeren på P9.

43/56
Ferrari oplyser til Vettel, at Bottas har blærer på sin 19-ongange gamle dæk og det forventes, at finnen vil fortsætte til løbet afslutning på sine dæk.

Ruslands Grand Prix 2018. Kevin Magnussen på Sochi banenKevin Magnussen sluttede på P9.
Copyright Haas F1


44/56
Stillingen foran nu er: 1 Räikkönen, 2 Verstappen +2.2s, 3 Hamilton +6.2s, 4 Bottas +12.0s, 5 Vettel +15.0s.

45/56
Vettel er nu 1,2 sekund efter Bottas.

Hamilton har svært ved at hente Verstappen på P2. "Those guys are pretty quick," lyder det fra briten.

47/56
Magnussen holder Perez bag sig og er nu indenfor sekundet på Ocon.

48/56
Gasly har fået sidste advarsel for at overskride track limits og vil dermed få 5 sekunders straf, hvis det sker igen. Han ligger på P15.

Hamilton nu 1,2 sekund efter Verstappen.

49/56
Magn ussen har svært ved at holde Ocon indenfor sekundet og dermed muligheden for at bruge sin DRS på Force India-køreren.

50/56
Stillinge aller forrest: Räikkönen, 2 Verstappen +1.7s, 3 Hamilton +3.4s.

Magnussen 0,6 sekund bag Ocon.

51/56
Verstappen kæmper for sin andenplads og holder stadig Hamilton bag sig. Verdensmesteren har svært ved at komme indenfor sekundet på hollænderen.

52/56
Vettel kan ikke komme tæt nok på Bottas og dermed erobre P4 fra finnen.

53/56
Magnussen er limet fast til Ocons bagvinge.

Verstappen har nu kun 1 sekund op til Räikkönen på P1, mens Hamilton er ligeså tæt på hollænderen.

54/56
Hamilton klager over udsæt fra motoren, men kort efter ligger han i dogfight med Verstappen. Begge kører side om side, men Verstappen trækker det længste strå, da Hamilton rammer gummisporet og kører ud i afkørselsrealet. Vild kamp.

Ruslands Grand Prix 2018. Ferrari fredag. Kimi RaikkonenSejr til Kimi Raikkonen og Ferrari.
Copyright Ferrari


55/56
Vettel passerer Bottas, som kører over kurben. P4 til Vettel.

56/56
Räikkönen holder skansen forrest og henter en flot sejr i USAs Grand Prix.

Slutstillingen bliver: 1 Räikkönen, Verstappen +1,2s, 3 Hamilton +1s, 4 Vettel +15,8s, 5 Bottas +6,5s, 6 Hülkenberg +62,4 s, 7 Sainz +7,7s, 8 Ocon +4,2s, 9 Magnussen +1,3s og 10 Perez +0,4s.

Set med Haas-danske briller fik Renault samlet flere point sammen til konstruktørmesterskabet og distancerer sig derfor fra det amerikanske team.

Hermed slutter vores LIVE-dækning af USAs Grand Prix og vender tilbage om en uge, når Mexicoas Grand Prix afvikles i Mexico City.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
US
S
1T34:18.643 1 25
2. 13. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
SS
1T34:19.924 1 18
3. 1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
SS
S
S
1T34:20.985 2 15
4. 5. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
SS
S
1T34:36.865 1 12
5. 3. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
SS
S
1T34:43.387 1 10
11. 18. Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team
SS
S
S
55 omg. 2 0
13. 15. Sergey Sirotkin Williams Racing
SS
S
SS
55 omg. 2 0
14. 16. Lance Stroll Williams Racing
SS
S
US
54 omg. 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
16. 4. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
SS
8 omg. 0 0
17. 8. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
US
S
2 omg. 1 0
18. 14. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
SS
1 omg. 0 0
Diskvalificerede
99. 12. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
SS
S
1T35:59.300 1 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« USAs GP: Startopstillingen USA's GP, løbsresumé: Raikkonen vinder efter 113 l »