USAs GP: 3. frie træning. Vettel slår tilbage

Sebastian Vettel og Ferrari var i top da det endelig blev tørt i Austin, TX. Ferrari var 1. og 2. hurtigst men top-3 ligger indenfor 1/10 sekund så det er tæt!

Japans Grand Prix 2018 . Copyright Ferrari

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 20/10 2018 klokken 21:10

Fredagens frie træninger regnede væk, så der blev ikke kørt mange omgange. Derfor havde de fleste kørere masser af dæk til rådighed da der skulle køres 3. frie træning i Austin.

Under hele træningen var der meget travlt på banen da alle teams manglede at køre de løbssimulationer der plejer at blive kørt om fredagen.

Med knap et kvarter tilbage var de fleste kørere i gang med at teste opsætning til kvalifikationen, men der er gået mange kilometer tabt i gårdagens regnvejr.

Verdensmester Hamilton fra sidste år. Kan han fejre endnu et mesterskab på søndag?Verdensmester Hamilton fra sidste år. Kan han fejre endnu et mesterskab på søndag?
Copyright Mercedes


Mercedes blev 3. og 4. hurtigst til sidst. Begge Mercedes-kører kæmpede med at finde en god opsætning til banen, men for Hamilton ser det ud til at det lykkedes til sidst.

Ferrari slutter som de hurtigste - Ferrari kørte på ultrasoft dækket under hele træningen.

Hos Haas var det nok engang Romain Grosjean der var hurtigste mand. Han blev 10. bedste kører - 3 pladser foran Kevin Magnussen på 13. pladsen.

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren dropper IndyCar planerne USAs GP: Kvalifikationen. Hamilton på pole »