Går efter den fjerde

Lewis Hamilton kan sikre sig den fjerde VM-titel i år, hvilket vil gøre ham til den første englænder, der vinder så mange titler. Og han melder sig mere klar til at tryne Rosberg igen.

Ruslands GP 2015 . Copyright Mercedes AMG

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/3 2016 klokken 16:03

Nico Rosberg har meldt ud, at han føler sig bedre forberedt end nogensinde før, inden sæsonstarten, men Hamilton psyker ham allerede.

"Jeg føler mig virkelig opsat på at vise hvad jeg kan igen," kom det i et interview med Mercedes egen hjemmeside, her kort før sæsonstarten i Australien.

"Det bliver fantastisk at komme i gang igen!"

"Jeg har meget mere at vise og det vil betyde utroligt meget for mig, at blive den første brite til at vinde verdensmesterskabet fire gange," tilføjede han.

"I sidste uge, da jeg var forbi fabrikken, var jeg meget ydmyg da jeg stod overfor alle de ansatte, der knokler alt hvad de kan, for at sikre mig muligheden for at vinde i Formel 1".

"Når man har set hvad de gør og hvor hårdt de arbejder, kan man kun blive opmuntret endnu mere til at gøre sit absolut bedste," kom det fra den tredobbelte verdensmester.

Om det vil lykkes for Hamilton at sætte Rosberg på plads igen i år, eller om det vil lykkes for Rosberg, eller en anden, at udfordre Hamilton fra sæsonstarten, ser vi på søndag.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Di Resta til Williams Ny kvalifikation er dum »