Australiens GP: Vejrudsigten

Så er vi klar med vejrudsigten til sæsonens første Grand Prix og det bliver en blandet omgang, hvis man ser på prognoserne.

Linie H i Australien . Copyright Sahara Force India

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 13/3 2016 klokken 21:03

På fredag begynder årets Formel 1-sæson, når det går løs med den første træning til det australske Grand Prix på Albert Park i Melbourne. Sæsonens første Grand Prix ser dog ud til at starte vådt, hvis man kigger på prognoserne.

Fredag skulle det nemlig være regnvejr hele dagen over banen i Melbourne. Risikoen for regn er på intet mindre end 80%, mens temperaturen skulle ligge på omkring 21 grader.

Lørdag bliver vejret lidt bedre, her meldes der nemlig kun om spredte byger. Det vides dog ikke, hvornår på dagen disse byger kommer, så det er naturligvis ikke sikkert at regnen kommer mens der køres løb på banen. Temperaturen lørdag skulle ligge på omkring 20 grader.

Sæsonens første Grand Prix skulle dog ikke blive ramt af regn, søndag skulle nemlig blive en fin solskins dag. Det skulle blive op til 24 grader varmt, mens risikoen for regn er helt nede på 0%. Dermed er der lagt op til at vi allerede fra start for direkte dueller mellem de bedste uden at vejret spiller ind.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Abu Dhabis GP: Vejrudsigten Bahrains GP: Vejrudsigten »