Ny kvalifikation er dum

Det nye kvalifikationssystem, som på lørdag kommer i brug for første gang, er et dumt tiltag, mener Niki Lauda.

Niki Lauda . Copyright Allan Haslund

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 14/3 2016 klokken 16:03

På lørdag skal sæsonens første kvalifikation køres og det bliver med en anderledes type kvalifikation end man er vant til. Fra og med det australske grand prix, bliver der nemlig elimineret kørere løbende gennem de tre sessioner og ikke kun i slutningen af hver session, som vi har været vant til at se.

Niki Lauda og Jean Todt
Copyright Daimler Benz


Det er dog ikke alle som er fortaler for det nye kvalifikationsformat en af dem som ikke bryder sig om den, er Niki Lauda, der kalder den nye kvalifikation for direkte dum.

"Det nye format er dumt. Jeg er en del af strategigruppen, og vi valgte at sige ja til det nye format, fordi alternativet var endnu værre. Bernie Ecclestone mente nemlig, at der skulle ændringer til, så det var enten dette format eller et format, hvor man tog top 10 og vendte den på hovedet. Det ville betyde at køreren som satte bedste tid skulle starte som nummer 10, hvilket var en endnu dummere ide," lyder det fra Lauda.

Niki Lauda i sin gamle Ferrari
Copyright Ferrari Media


Lauda er som bekendt en del af Mercedes GP, så det er naturligt at man fra deres side af ikke ønskede at vende top 10 på hovedet. Den med at vende top 10 på hovedet ville også ændre en hel del, mens det format man har valgt at gå med trods alt kun gør, at ingen kan fedtspille og spare på materialet gennem kvalifikationen.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Går efter den fjerde Kevin er klar »