Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/3 2016 klokken 11:03
Nico Rosberg har ændret på sin livsstil for at optimere tilgangen til den nye sæson i et håb om, at det vil hjælpe ham til at slå den flamboyante Hamilton.
Sidste år sluttede Rosberg af med at vinde, mens Hamilton, med mesterskabet sikret, måtte se sig henvist til de sekundære placeringer. Men om det var manglende fokus fra britens side, eller om Rosberg virkelig havde fundet den rigtige form frem, ved vi først om få dage, når 2016 sæsonen bliver skudt i gang i Melbourne.
"Jeg er endnu mere effektiv end sidste år," lød det fra Rosberg i et interview med Bild.
"Jeg har optimeret alt omkring mig, simplificeret min livsstil så jeg kan være så effektiv på banen som muligt".
"Det er alle disse små ting der gør den sidste forskel," tilføjede han.
"Jeg er klar til at blive verdensmester i år," sluttede Nico Rosberg.