Weekenden har indtil nu, på ingen måde været i Mercedes navn, som vi ellers efterhånden har vennet os til.
De har haft store problemer med at få dækkene til at ramme den rigtige temperatur, hvilket er meget afgørende på en bane som den i Singapore, hvor hastighederne er langt lavere end det vi så på Monza.
Noget andet der er værd at bemærke omkring Mercedes, er at de har valgt ikke at anvende deres nye hækvinge, med den omtalte V-udformning. Om det er det der er deres problem, vides ikke.
Ellers meldes der ikke ud om problemer med Mercedes racerne, selvom Nico Rosberg på vej ud til gridden, måtte lade sin bil skubbe ind til siden, da hans motor gik ud.
Udmeldingen om dette problem går på, at det er et elektronisk problem.
Nye udmeldinger fra Mercedes går på, at både Hamilton og Rosberg har et software problem!
Bilerne er linet op på startgridden og kørerne er kravlet ombord.
Vi er tæt på start af opvarmningsomgangen.
Bilerne er nu sendt rundt på banen. alle kom afsted uden problemer.
Radio meddelelse til Jenson Button. Der er et problem med hans McLaren racer. Han skal ændre en programindstilling inden starten.
Lamperne tændes
Lamperne slukkes og Vettel skyder afsted fra front. Ricciardo holder andenpladsen, Räikkönen trediepladsen og Kvyat fjerde pladsen.
Bottas kommer forbi Rosberg fra start, men Rosberg kommer forbi igen.
Max Verstappen staller Toro Rosso raceren i starten, men kommer ud fra pitten, en omgang nede.
Vettel er stukket af i front.
Efter to omgange, har Vettel mere end 4 sekunder ned til Daniel Ricciardo i Red Bull raceren.
Kimi Räikkönen nærmer sig Ricciardo.
Mens Vettel bare øger sit forspring i front, så har Hamilton det lidt svært med at følge med Räikkönen, mens Rosberg har problemer med at følge med Hamilton.
Bag Rosberg, ser det ud til at Bottas ikke har de store problemer med at følge med Mercedesen foran ham. Kan han blive udfordret af Williams raceren?
Button melder til pitten, at hans McLaren, langt fra, opfører sig som den skal. Nu er det bremsebalancen den er galt med.
Holdet vil ændre lidt på balancen fra pitten.
Alonso i den anden McLaren, har fået en rigtig fin start og kører nu rundt som nummer 11. Han taber dog tid til Perez, der på nuværende tidspunkt holder 10. pladsen.
Omgang 7 Vettel har sat tempoet lidt ned. Han passer på sine dæk og ser hvad Red Bull gør. Lidt over 5 sekunder er forspringet.
Omgang 9 Ricciardo sætter farten op, men han kan ikke trække fra Räikkönen, der ser ud til blot at holde øje med australieren.
Hullet til Vettel bliver dog lukket en anelse.
Omgang 10 Grosjean pitter som den første og skifter til de hårde dæk.
Alonso bliver kaldt i pit og kommer ind på omgang 11, sammen med Sainz i Toro Rosso raceren.
Trafik forsinker Sainz.
Omgang 11 Trafikken i pitten, var godt for Alonso, der kom foran Grosjean, men franskmanden bliver ikke længe bag spanieren, da de er ude på banen igen.
Ricciardo nærmer sig roligt Vettel. Afstanden er nu nede på lidt over 4 sekunder.
Omgang 13 Kvyat og Massa pitter. Super stop af begge hold.
UHELD Hülkenberg kollidere med Massa, da Massa kommer ud fra pitten.
Der er virtuel saftycar.
Vettel udnytter saftycar, det samme gør Ricciardo og Räikkönen.
McLaren problemer Jenson Button bruger over et minut i pitten, da der er problemer med at få det ene hjul på igen.
Skidt for Jenson, der mere og mere ligner en mand der er på vej ud af Formel 1.
Williams melder ud til Massa, at det ser ud til at hans bil er sluppet uskadt fra uheldet med Hülkenberg.
Safty Car Den virtuelle Safty Car var ikke nok til at få Hülkenbergs bil væk. Så der er er rigtig Safty Car ude og feltet er således samlet igen.
Noget Vettel næppe er tilfreds med, da han havde timet sit pit stop optimalt, hvilket gav ham et forspring på mere end 8 sekunder.
Noget tyder dog på, at Vettel har så meget styr på situationen og banen, at han kan trække fra Ricciardo, hvis han føler at han er kommet lidt for tæt på.
Omgang 18 Safty Car ind og Vettel rykker fra i front.
Ricciardo prøver at hænge på, men det ser ikke ud til at lykkes.
Räikkönen holder med Ricciardo.
Sainz har mekaniske problemer, men får bilen i gang igen.
Omgang 20 Vettel lader ikke til at kunne trække rigtigt fra Riccardo. Der er under et sekund mellem dem.
Mens Ricciardo presser på for at holde fast i Vettel, skal han holde øje med Räikkönen, der ligger lige i hans baghjul.
Holder Vettel igen eller kan han bare ikke rykke fra Red Bull raceren?
Hamilton har fået skub i Mercedesen nede på 4. pladsen. Der er kun 4 sekunder mellem Vettel og Hamilton.
Omgang 24 Vettel sætter lidt mere tempo på, samtidig med at Ricciardo får en radiomeddelelse om, at de mener Vettel ikke kører fuldt ud.
Kvyat er tæt på Rosberg i kampen om 5. pladsen.
Omgang 27 Hamilton har motorproblemer. Rosberg og Kvyat rykker forbi ham.
Han sejler ned gennem feltet.
Mercedes pitten melder til Hamilton, at de kan se, at han ikke kan give fuld gas. Ham melder ind, at han træder så hårdt som han kan.
Vettel satte lige tempoet op og rykker væk fra Riccardo med maner. 2 sekunder satte han Riccardo med på en omgang.
Omgang 28 Hamilton er stadig på banen, men han falder heletiden tilbage.
Omgang 29 Ericsson og Seinz pitter for anden gang.
Hamilton er nu nede som nummer 12, Rosberg er nummer 4.
Massa har problemer med Williams raceren. Han får besked på at han skal udgå.
Omgang 31 Räikkönen bliver bedt om at hæve tempoet.
Uheldene i front, hjælper McLaren.
Lige nu er Alonso nummer 9 og Button nummer 10.
Omgang 33 Hamilton beder om at få lov til at udgå.
Holdet kalder ham i pit, skifter dæk og så er Hamilton ude af Singapores Formel 1 Grand Prix.
Kvyat pitter. Elendigt stop efter problemer med højre baghjul.
Omgang 35 Alonso ude af løbet. Lå ellers nummer 9.
Fernando Alonso
Copyright McLaren Media
Omgang 36 Perez går forbi Grosjean og rykker op som nummer 9.
Jenson Button er oppe som nummer 7, men mangler et pitstop i forhold til dem der ligger omkring ham.
Kun 16 biler er tilbage i løbet.
Max Verstappen, er trods sin ringe start, oppe som nummer 8.
Omgang 37 Der er en person på banen Safty Car ude.
Personen gik ind gennem hegnet igen. Hvordan f... kom han der ud!
Vettel, Ricciardo og Räikkönen pittede alle, så nu burde det være race til det ternede flag.
Omgang 40 Løbet er genoptaget.
Vettel tager den igen, mens Rossi ikke har fattet reglerne, så han er mellem Ricciardo og Räikkönen.
Button vil forbi Maldoado, men kommer for tæt på Lotus raceren og rammer Maldonado med frontvingen.
Ny frontvinge til Button efter den gamle blev spredt ud på banen.
Omgang 43 Maldonado falder tilbage. Verstappen er nu oppe som nummer 8, Seinz nummer 9.
Vettel øger i front, men Räikkönen kan ikke hænge på Ricciardo.
Rosberg holder 4. pladsen, med 5 sekunder ned til Bottas.
Hurtigste omgang til Max Verstappen.
Har Kimi Räikkönen problemer? Rosberg nærmer sig finnen.
Omgang 46 Vettel har øget afstanden ned til Ricciardo til tæt på 4 sekunder.
Verstappen går forbi Grosjean. Sainz følger efter.
Omgang 47 Der er ingen udmelding om at FIA korter løbet af, men det kommer der nok snart. Vi er ved at løbe tør for tid!
Räikkönen, der ikke kan følge med Ricciardo, men som ikke har noget problem med at blive presset af Rosberg, så sikkert gerne, at løbet snart blev viftet af.
Hurtigste omgang til Sebastian Vettel på omgang 49.
Kimi Räikkönen har fået mere skub i sin Ferrari også, hvilket har sat Rosberg af, men der er langt op til Ricciardo.
Hurtigste omgang Ricciardo svarer igen. Sætter ny hurtigste tid på omgang 50.
Der er dog stadig næsten 3 sekunder op til Vettel for Ricciardo.
Maksimalt 10 omgange tilbage hvis ikke FIA korter løbet af.
Stillingen lige nu er:
1. Vettel i Ferrari
2. Ricciardo i Red Bull
3. Räikkönen i Ferrari
4. Rosberg i Mercedes
5. Bottas i Williams
6. Kvyat i Red Bull
7. Perez i Force India
8. Verstappen i Toro Rosso
9. Sainz i Toro Rosso
10. Grosjean i Lotus
Omgang 53 Så er det også slut for Jenson Button. Gearkassen er færdig.
Omgang 54 Carlo Seinz Jr. ligger pres på Max Verstappen.
Philipe Nasar går forbi Maldonado. Han er nu oppe som nummer 11.
Ericsson går også forbi Maldonado.
Nu jagter Sauber racerne Grosjean.
Lotus trækker Maldonado Meddelelse om at gå i pit og trække sig nu! 56 omgange blev det til.
Verstappen presser Perez for at få hans 7. plads.
5 omgange til mål hvis ikke løbet kortes af.
Vettel øger i front mens Verstappen presser Perez.
Besked til Verstappen antyder, at der kun er 3 omgange til mål.
Omgang 58 Nasr har hentet Grosjean. Så skal han bare forbi.
Nasr kommer forbi Grosjean på næstsidste omgang.
Point til Sauner og Philipe Nasr med deres nye aeropakke.
Løbet kommer til at blive på alle 61 omgange.
Max Verstappen får besked på at lukke Sainz forbi og svarer igen med et klart "NO"!
Gør han det mon?
Sejr til Vettel og Ferrari Ricciardo ind på en fantastisk andenplads.
Räikkönen bliver nummer 3 mens Rosberg bliver 4 og Bottas 5.
Vettel bryder ud i tak på italiensk.
Max Verstappen adlyder ikke holdordren og kommer ind foran Seinz. Der er balade på vej hos Toro Rosso.
Sebastian Vettel vinder for 4. gang i Singapore.
Denne er en Grand Slam, med alle omgange i front, hurtigste omgang, pole position og selvfølgelig sejren.