Claire Williams: Det gør ondt at se Formel 1

Efter Williams-teamet måtte sælges sidste år, har der været stille omkring Claire Williams. Nu fortæller hun lidt om sin tid i Formel 1 – og forklarer, hvad der gik galt.

Italiens Grand Prix 2020 . Copyright Williams F1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 1/2 2021 klokken 20:02

"Jeg kan ikke se Formel 1-løb mere, for det gør for ondt," udtaler Claire Williams i et interview med det engelske magasin The Spectator.

Den tidligere Williams-chef har fået tingene lidt på afstand og fortæller nu, hvorfor tingene gik så grueligt galt, som de gjorde for hendes og hendes fars - Frank Williams - ellers så stolte Formel 1-team.

Italiens Grand Prix 2020. Claire Williams med sidste arbejdsdag som chef for Williams-teamet. Teamet havde lavet en gave til hendeItaliens Grand Prix 2020. Claire Williams med sidste arbejdsdag som chef for Williams-teamet. Teamet havde lavet en gave til hende
Copyright Williams F1


"Når tingene ikke går så godt i livet, har det som regel noget med penge at gøre. Formel 1 blev meget hurtigt meget dyrt. Topteamsene havde et budget på en halv milliard dollars – og det var ikke fair sammenlignet med vores 120 millioner.”

I årene fra 2018 blev det sværere og sværere for Williams at følge med de andre teams. Årsagen var ikke kun dårlig økonomi men også interne spændinger i teamet:

"Vi havde store problemer med internt i teamet med personalet." Claire Williams nævner ganske vist ingen navne, men senest i 2019 stod det klart, at der var problemer mellem Paddy Lowe og andre i teamet. Paddy Lowe måtte senere forlade Williams.

Billeder fra Ruslands Grand Prix 2017. Paddy LoweBilleder fra Ruslands Grand Prix 2017. Paddy Lowe
Copyright Williams F1


Et andet problem var det tekniske reglement. For det første var det for komplekst, og for det andet blev uafhængige private teams som Williams behandlet unfair, da man altid havde produceret hele bilen selv:

"Listed Parts", altså de dele på bilen, som et team selv skal producere, blev udvandet. ”Det betød, at nye teams kunne købe bestemte dele hos topteams, og så blev de pludseligt meget hurtigere og fik større succes. Enkelte teams omgik hele processen [med at bygge bilen selv],“ mener Claire Williams."

Alle disse forhold førte til sidst til, at det team, som Frank Williams og Patrick Head havde bygget op fra bunden, pludseligt var absolut sidst i feltet – med katastrofale følger: "Når man først er nået til det punkt, hvor man får udbetalt meget få præmiepenge og er mindre interessant for sponsorer – så bliver budgettet endnu mindre."

2020 skulle egentligt have været året, hvor Williams skulle være kommet på ret køl igen – men nej:

"I 2020 troede vi først, at det hele nok skulle gå. Men så fik vi problemer med vores hovedsponsor, som førte til et kæmpe hul i kassen. Derefter kom pandemien.“

Steiermarks Grand Prix 2020. Våd kvalifikation hos Williams. Nicholas LatifiSteiermarks Grand Prix 2020. Våd kvalifikation hos Williams. Nicholas Latifi
Copyright Williams F1


Selve bilen til 2020 var bedre end i 2019: "På de fleste baner var vi et til halvandet sekund hurtigere end i 2019. Men da sponsorerne sprang fra og vi blev ramt af pandemien, var der bare ikke mere at gøre.”

Om salget af Williams i 2020 udtaler Claire Williams: „Vi havde ikke noget valg. Vi ville ikke have solgt teamet, hvis ikke vi var blevet tvunget til det. Men på den anden side var det det rigtige at gøre.”

Claire Williams er dog også kritisk over for sig selv og sin ledelse af teamet - for selv om der var mange kompetente folk på Williams-fabrikken i Grove, lykkedes det bare ikke at få tingene til at spille sammen.

Derfor vendte stemningen i teamet mod Claire Williams: "Det var også berettiget, for det var mig, der var chef. Men af og til kunne jeg ikke gøre noget, for mine hænder var bundet.”

Italiens Grand Prix 2020. Claire Williams med sidste arbejdsdag som chef for Williams-teametItaliens Grand Prix 2020. Claire Williams med sidste arbejdsdag som chef for Williams-teamet
Copyright Williams F1


"Af og til træffer man beslutninger, som man tror er de rigtige – men så lykkedes det alligevel ikke. Det var som regel det, der skete. Jeg skulle stå til ansvar for de dårlige resultater og måtte lægge ryg til meget og blev hånet på de sociale medier.”

Claire Williams mener selv, at hun kunne have fortsat med at lede sin fars Formel 1-team, hvis der bare havde været mere tid og flere penge: "Vi havde desværre ingen den luksus at have en stor sponsor eller en bilproducent, der hvert år skød 100 millioner dollars i teamet."

Claire Williams var chef for teamet i otte år. Og én ting har hun lært: „Jeg kan holde til meget mere, end jeg troede. Jeg har altid sagt, at så længe teamet har min ryg, så er jeg ligeglad med, hvad andre siger om mig. Det er kun de ansatte i teamet, der kender sandheden,“ lyder det kryptisk fra Claire Williams."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hvad kan F1 lære af IMSA? Og omvendt. Mercedes klar med dato »