Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/6 2021 klokken 16:06
Tirsdag morgen fik Simon Roberts besked på, at han ikke længere skulle varetage rollen som holdets CEO, hvilket ultimativt betød at han forlod Williams samme dag.
Det var dog ikke den helt store overraskelse, ifølge Roberts selv, der i en pressemeddelelse fra holdet, takker for den tid han havde med holdet, som han er glad for at have bragt tilbage i en sundere tilstand, end da han tog over, hvorfor det var tid for ham, til at komme videre og prøve nye ting.
Da Jost Capito tidligere i år kom til holdet, var der mange der havde forventet at han ville overtage CEO posten, med det samme, men der skulle gå næsten 6 måneder før det skete.
I den tid har Roberts og Capito arbejdet tæt sammen, for at få holdet på ret køl igen, hvilket de må siges at være kommet ret langt med.
Jost Capito, der er 62 år gammel, har blandt andet været chef i WRC for Ford og VW. Så han har erfaring med at håndtere hold, der er under stort pres for at performe, konstant.
Selvom George Russell flere gange har været tæt på at få point i år, er det endnu ikke lykkedes. Det er holdets ultimative mål, at få det, i år.