Efter Red Bull sluttede stærkt i sidste sæson, var der forhåbninger om at Mercedes ville få kamp til stregen i år, men der var nok ikke mange der forventede at de ville få så megen kamp, som de har fået i år.
Lewis Hamilton startede også sæsonen, med at vinde og alt så ud til at være som vi kender det, men i takt med at sæsonen er kommet rigtigt i gang, er Red Bull også kommet rigtigt i gang, primært med Max Verstappen som deres stærkeste kort.
Ansættelsen af Perez har yderligere givet Mercedes udfordringer, da der nu pludselig er en 2. kører hos Red Bull, der kan bakke op omkring Verstappen.
Det har fået Hamilton til nærmest opgivende, at råbe til Mercedes ledelsen om, at de ikke bare må ofre denne sæson, for at udvikle 2022 bilen.
"Vi har behov for at udvikle yderligere på vores bil. Komme med en opgradering af vores motor eller finde noget på vores aerodynamik," udtalte Hamilton efter han kom ind som nummer 2 under gårsdagens Grand Prix i Østrig.
"Hvis ikke vi kommer med nogle nye tiltag, vil vi se dette resultat i de resterende løb også," kom det fra den frustrerede forsvarende verdensmester.
Det hele ender i, at det ny indførte budgetloft er begyndt at virke. Mercedes kan ikke bare bruge de ekstra ressourcer som der skal til, for at udvikle den nye bil, samtidig med at de udvikler på den gamle.
Toto Wolff
Copyright Mercedes
Toto Wolff meldte klart ud efter løbet, at vi ikke skal forvente at der kommer nogle store opdateringer til den nuværende bil, da fokus er skiftet over til næsteårs bil.
"Der vil komme nogle mindre opdateringer til vores nuværende bil, men vi vil ikke skifte fokus tilbage til den, da den nye bil er meget vigtigere," kom det fra Wolff.