Wolff opgivende

Mercedes og Toto Wolff er ikke vant til at have så voldsom modstand, som Red Bull giver dem for tiden. Faktisk virker han lidt opgivende i forhold til at genvinde mesterskabet.

Toto Wolff, teamchef og CEO hos Mercedes AMG. . Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/6 2021 klokken 10:06

"Vi bliver nød til at have fokus på udviklingen af næste års bil, som vil danne grundlag for de næste mange år," udtalte Toto Wolff op til Steiermarks Grand Prix.

Wolff afviser dog, at de har valgt at ofre 2021 sæsonen, da han ser de to ting som lige vigtige, men bekræfter at det ikke virker til, at de har et modtræk som det er nu.

"Red Bull har måske ikke lavet nye tiltag på deres motor, men de har helt klart øget deres stabilitet og kan derfor skrue mere op for motoren," tilføjede han, efter at Horner har langet ud efter ham, for at beskylde dem for at have lavet opgraderinger på deres motor, hvilket ikke er tilladt.

Noget som Wolff virkelig har det svært ved er, at Honda nu ser ud til at levere den stærkeste motor i feltet, hvilket siden indførslen af V6 Turbo motorerne, ellers har været Mercedes store force.

"Som det ser ud nu, kan vi ikke overhale dem ned af langsiderne, så de kommende løb ser svære ud," tilføjede Wolff.

Endnu et tegn på, at Toto Wolff er mere presset end han har været i mange år, er den stigende grad af kritik mod hans eget hold, som han mener laver for mange fejl.

De to kommende løb, er begge på Red Bull Ring i Østrig, hvor Red Bull er favorit, hvilket Wolff også er hurtig til at udnævne dem som værende.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Horner om to-stops-strategien F1-hold laver kørestol »