Australiens GP: 1. frie træning. Hamilton hurtigst

Klokken 02.00 i nat, blev Formel 1 sæsonen 2019, for alvor skudt i gang. En ny sæson der byder på mange nye tiltag og ikke mindst mange nye kørere, samt et par gensyn.

Australiens Grand Prix 2018. Haas billeder . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 15/3 2019 klokken 03:03

Formel 1 sæsonen 2019, kom fra start med en sørgelige nyhed om, at den tekniske chef, Charlie Whiting, er død. Whiting var en stor personlighed i Formel 1 og vil blive savnet af alle i og omkring sporten.
Rich Energy Haas holdet, har valgt at mindes Whiting, med en lille hilsen på fronten af deres smukke racer. Det er god stil.

På banen, var der mange biler ude, lige fra det grønne lys for enden af pitudgangen blev tændt, med Kimi Räikkönen som første mand, nu i Alfa Romeo raceren.

Der skulle dog gå lige omkring 7 minutter, inden vi så de første tider blive sat ind. Positivt var det dog, at se Williams være et af de hold, der var med ude fra start. Ikke at de var hurtige, men de fik kørt og det var vigtigt.

Mercedes satte sig tidligt på de hurtigste tider, men når man så på bilen over en omgang, var det en tydelig urolig racer, men angiveligt hurtig.

Modsat var Red Bull raceren meget rolig at se på, hvilket tyder på, at de igen har formået at lave en aerodynamisk pakke, der virker. Tilmed var den også rimelig hurtig, med Honda motor.

Hos HAAS, var det Kevin Magnussen, der i første halvdel af testen, stod for det meste arbejde, hvilket viste ret gode takter for den smukke racer. Faktisk var han placeret mellem de to Ferrarier, da der var kørt i 40 minutter.

Grosjean i den anden racer, var lang tid om at komme ud. Da han så endelig kom ud, lagde han sig et stykke efter Kevin, med en bedste tid, der var omkring et halvt sekund langsommere. Noget vi næppe skal ligge så meget i.

Ferrari, med deres nye matte bemaling, så også meget hurtige ud, men det var tydeligt, at de ikke gav den fuld gas i en hel omgang.

Holdets nye mand, den unge Charles Leclerc, var hurtigste mand i den første del af træningen. Men har var det også tydeligt, at se at der virkelig blev holdt igen. Noget som Stroll var med til at understrege, ved at være 6. hurtigste mand, efter 50 minutter.

Et kig mod bunden af feltet, viste ikke overraskende, at Williams var at finde her, men lidt overraskende, var det Hülkenberg der stod ud for P20, uden at have sat en tid, efter den første time. Det var helt sikkert ikke den start Renault havde håbet på, mens Ricciardo i den anden Renault, ikke havde det meget bedre, da han var nede som nummer 14.

Med 22 minutter igen, kom der rødt flag, efter at en af den nye drenge, Alexander Albon i Toro Rosso, havde været en tur i væggen. Noget heldigt, kunne han selv køre bilen tilbage til garagen, blot med en manglende frontvinge.

Da det røde flag blev ophævet, var første mand ude, Nico Hulkenberg i Renault. Det var angiveligt et elektronisk problem, der holdt hans Renault inde i garagen.

Med Hülkenberg ude på banen, blev Williams udstillet, som de ringeste. Kubica var hele 4,8 sekund langsommere end Hamilton, mens Russell i den anden Williams, var 5,4 sekunder efter. Der er meget arbejde forude for Williams.

Eneste udfordre til at tage bagerste plads, var McLaren og især Lando Norris. Det ser således også skidt ud for McLaren, her fra sæsonstarten.

Hen mod slutningen, blev der skruet noget op for tempoet og vi fik set et lidt mere rigtigt billede af styrkeforholdet.

Hamilton sluttede som hurtigste mand, lige foran Vettel og Leclerc. Verstappen sluttede som nummer 4, mens Bottas var nede som nummer 5.

Kevin Magnussen sluttede midt i feltet som nummer 9, med en tid der var to tiendedele sekund hurtigere end Grosjean i den anden HAAS racer.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:23.599 + 0.000 26
2. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:23.637 + 0.038 18
3. Charles Leclerc Scuderia Ferrari
P
1:23.673 + 0.074 18
4. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
P
1:23.792 + 0.193 22
5. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:23.866 + 0.267 30
8. Pierre Gasly Oracle Red Bull Racing
P
1:24.932 + 1.333 23
9. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
P
1:24.934 + 1.335 24
12. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
P
1:25.224 + 1.625 18
14. Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team
P
1:25.285 + 1.686 19
18. Lando Norris McLaren Formula 1 Team
P
1:25.966 + 2.367 31
19. Robert Kubica Williams Racing
P
1:27.914 + 4.315 25
20. George Russell Williams Racing
P
1:28.740 + 5.141 25
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Raikkonen tror på Alfa Romeo Australiens GP: 2. frie træning. Hamilton hurtigst »