Aserbajdsjans GP: Løbet LIVE

Et af de nyere løb, en bane med god chance for SC og drama på kalenderens næst-længste bane: Vi er klar med løbet LIVE her!

Løbet LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 29/4 2018 klokken 14:04

Lidt om banen:
Første grand prix: 2006
Antal omgange: 51
Banelængde: 6,003 km
Banerekord: 1:43.441 (Michael Schumacher, 2004)
Antal DRS zoner 2
Antal sving: 20

Vejret
Vejret er lettere overskyet, der er 17 grader i luften og 26 grader i asfalten. Luftfugtigheden er 45 % og vinden på 4.3 m/s, hvilket kan gøre det svært med dæktemperatur samt aerodynamik.

Straffe inden løbet
Hülkenberg: 5 pladser for skift af gearkasse
Grosjean: 5 pladser for skift af gearkasse

Derudover kører Grosjean og Hartley efter tilladelse fra stewarderne, da de ikke satte tid i kvalifikationen indenfor 107 % reglen.

Dæk
Vi har ultrasoft (lilla), supersoft (rød) og soft (gul) til rådighed i dagens løb.
De forreste 5 starter på supersofts, det same gør P10-13 samt Magnussen, Vandoorne og Ericsson. Räikkönen P6 og fre til P9 starter på ultrasofts sammen med Hülkenberg og Gasly, hvor Hartley og Grosjean bagerst har valgt soft-dækket.


Omgang 1-10 af 51
(1/51) Vettel og Hamilton i første startrække, lysene slukkes og vi er igang!

Hamilton med en god start, men det er ikke nok - Vettel holder føringen, som teamkammerat Räikkönen kæmper først med Verstappen og derefter Ocon. Ocon giver ikke plads og de støder sammen - Ocon er ude af løbet og der kommer SC (safety car).

Mercedes står klar i pitten, som vi kan se Sirotkin holde ved siden af Ocon - ude af løbet.

Alonso har også tabt et hjul. Der er voldsom kaos i løbet allerede fra start.

(2/51) Kimi kommer i pit og for ændret både dæk og frontvinge efter sammenstødet med Ocon.

Magnussen og naturligvis Alonso går ligeledes i pit - nu med begge dæk i højre side væk. Begge Mercedeser er blevet ude.

(3/51) "Der er for meget skade, vi er nødt til at køre i pit," for Pérez at vide.

Vi har stadig SC på banen, og stillingen lyder:
Vettel
Hamilton
Bottas
Ricciardo
Verstappen
Sainz
Stroll
Pérez
Hülkenberg
Gasly

i top 10. Derefter

Leclerc
Vandoorne
Räikkönen
Hartley
Grosjean
Magnussen
Alonso
Ericsson

Replays viser hvordan Ericsson og Magnussen stødte sammen i starten, ligesom Pérez så ud til at køre ind i Sirotkin, der så stødte ind i Alonso.

(4/51) Fortsat SC. Grosjean og Hartley er skiftet væk fra soft-dækkene, hvorimod Räikkönen, Pérez, Magnussen, Alonso og Ericsson har snuppet de gule dæk.

(5/51) SC stadig på banen, Vettel meddeler over radioen at der stadig ligger skidt i sving 3 - Naturligt efter mindst 7 biler har stødt sammen.

Næste omgang får vi grønt flag, og ræset går igang igen!

(6/51) Vettel snyder Hamilton lige inden genstart, og Hamilton støder næsten op bag i Ferrari'en.

Vi er igang igen, med de to Red Bulls side om side, Verstappen med et farligt træk og han OG Sainz smutter forbi Ricciardo, som Vettel stadig fører løbet.

Hamilton over radioen: "Start-stop sådan er farligt!!" omkring Vettels lille finte inden genstarten.

(7/51) Verstappen og Sainz, Sainz smutter udenom, men Verstappen kommer igen på indersiden og overtager igen P4.
Sainz er på det blødeste dæk af de to.

Han hænger fortsat i hælene på Verstappen, som Vettel har lavet et lille forspring på 3 sekunder til Hamilton.

Sainz kører hele vejen tæt langs pit-væggen i forsøget på at komme forbi Verstappen igen, men fortsat uden held.

(8/51) Räikkönen har genhentet P11, men har i mellemtiden lige kysset barrieren lidt - Der er ingen skade, lyder det fra teamet.

(9/51) Hülkenberg med DRS og Ricciardo kæmper bravt, men Hülkenberg er forbi - Samme er Sainz på Verstappen, der har problemer med at batteriet ikke lader op.

Vi har stillingen:
Vettel
Hamilton
Bottas
Sainz
Hülkenberg
Verstappen
Ricciardo
Stroll
Leclerc
Räikkönen

som top 10.

(10/51) Ricciardo har stroll i hælene, og Leclerc er lige efter. Kimi har også nået op til dem, og hele feltet efter Verstappen er under et sekund

Omgang 11-20 af 51
(11/51) Ricciardo er første mand i den tætte klump til at foretage en overhaling - Det er teamkammerat Max, der stadig har problemer med sit batteri.

Hülkenberg i kæmpe problemer, han sejler gennem feltet, som han ser ud til at have ramt væggen! Han er ude af løbet.

(12/51) Verstappen og Ricciardo i tæt kamp igen med DRS, Leclerc og Stroll ligeledes i tæt kamp efter - Vi ender ud med Verstappen foran Ricciardo, Leclerc foran Stroll efter start-mål langsiden.

(13/51) Vettel med hurtigste tid - et sekund hurtigere end Hamilton.

Ricciardo har nu også problemer med at lade sit batteri op.

De forreste 8 har ikke pittet endnu - det kommer nok også først omkring omgang 20-25 hvis ikke senere, og P9 Räikkönen har allerede skiftet til soft under SC.

(14/51) Magnussen er P16 med kun Gasly efter sig. Han har 4 sekunder op til Hartley

Kimi er under sekundet på Stroll, men har ikke fået DRS - Han klager til teamet over radioen.

(15/51) Det behøver finnen ikke klage over til næste zone, hvor han let og elegant kører forbi en hjælpeløs Stroll.

Vi har stillingen:
Vettel
Hamilton
Bottas
Sainz
Verstappen
Ricciardo
Leclerc
Räikkönen
Stroll
Pérez

i top 10

Vettel snupper endnu et sekund af hurtigste tid og hr 4,5 sekunder ned til Hamilton nu.

(16/51) Sainz pitter på sine ultrasofts nu! Han er tilbage på banen helt nede som P13, da feltet endnu ligger tæt.

Hamilton laver en kørerfejl og bumper ind over kantstenen, men han har heldigvis 5.1 sekunder til Bottas, så det sekund mistet er ikke fatalt i den forstand.'

(17/51) Räikkönen laver samme trick som før på Leclerc, og P6 er nu hans. Der er 2 sekunder til Ricciardo, som er 0.9 fra Verstappen

Fra Verstappen er der 20 sekunder op til top 3.

(18/51) Grosjean har hentet 10 placeringer i løbet lige nu.

Hamilton er ikke begejstret for dækvarmen, men det tyder stadig på, at teamet vil vælge de gule softs til hans første stop.

Der er problemer med DRS for Räikkönen endnu, men han har fået at vide, den skal aktiveres manuelt.

(19/51) Kevin har fået fart i bilen - P14 og to overhalinger er præsteret på seneste omgang.

Hændelsen mellem Räikkönen og Pérez bliver kigget på efter løbet.

(20/51) Hamilton har fået mere fart i bilen - Hurtigste tid i løbet og han har 4 sekunder til Vettel nu.

Omgang 21-30 af 51
(21/51) Vi har stillingen:
Vettel
Hamilton
Bottas
Verstappen
Ricciardo
Räikkönen
Leclerc
Stroll
Pérez
Grosjean

i top 10

Pérez forsøger sig med hjælp fra DRS på Stroll, en ren inderside samtidigt med at Stroll forbremser sig, og Pérez snupper P8.

(22/51) Hamilton endnu en gang med hurtigste omgang i løbet, men det er ikke meget hurtigere end Vettels. Som det skrives laver Hamilton en kørerfejl, han låser begge forhjul og mister voldsomt meget tid! 7.4 sekunder er der mellem de to nu.

Han meddeler over radioen, at han ikke aner, hvad der skete.

"De her dæk er færdige!" råber en frustreret Hamilton. De gør klar til hans pit stop.

(23/51) Hamilton kommer ind, han får de gule softs på, og kommer ud som P3 foran Verstappen.

Resten af feltet er kommet mere i ro - Få kørere er i nærheden af sekundet, resten er en 3+ sekunder væk fra hinanden.

(24/51) Bagved er Hartley gået i pit, sender Magnussen op som 13'er. Han har dog 23.7 sekunder op til Alonso.

Verstappen er lige omkring sekundet fra Hamilton efter britens pit stop. Det tager tid at få varme i de hårdere dæk, og kampen kan blive tæt.

(25/51) "Hamilton er kommet på de hårde dæk - Hans opvarmning ser ikke voldsomt godt ud," får Ricciardo at vide.

Leclerc pitter også til softs, og kommer ud foran Stroll, bag Alonso.

(26/51) Vi har stillingen:
Vettel
Bottas
Hamilton
Verstappen
Ricciardo
Räikkönen
Pérez
Grosjean
Sainz
Alonso

i top 10. Derefter:
Leclerc
Stoll
Magnussen
Vandoorne
Gasly
Hartley
Ericsson

(27/51) Leclerc er i mellemtiden smuttet forbi Alonso. Ricciardo sætter hurtigste tid samtidigt med han forsøger sig på Verstappen, gennem første sving er de næsten ved at støde næserne sammen, Daniel kommer foran, men Max forsvarer sin position med næb og klør!

(28/51) Vettel har 10.5 sekunders forspring til Bottas. Bottas har dertil 18.6 til Hamilton

(29/51) Grosjean har entet ind på Pérez, der ligger P7. Grosjean er på de blødere supersofts og burde have mere at gøre med.

Bottas henter langsomt ind på Vettel; et halvt sekund på seneste omgang.

(30/51) Bottas med løbets hurtigste tid: 1.45.827 og der er nu kun 9.5 sekunder til Vettel.

Räikkönen har lidt problemer med varme i dækkene, og spørger teamet, om de kan gøre noget. Han får det ubrugelige svar: "OK, forstået"

Omgang 31-40 af 51
(31/51) Vettel tager sit pit stop! Han kommer ud 10.6 sekunder efter Bottas med 8.2 til Hamilton.

Bottas, Verstappen og Ricciardo mangler endnu at foretage et pit stop.

(32/51) Der er flere teamradioer lige nu med problemer med varme i dækkene og ubalance. Grosjean beder fx. teamet tjekke dæktrykket i det ene fordæk.

(33/51) Stillingen er status quo lige nu.

(34/51) Hurtigste løbstid fra Bottas igen. Han og de to Red Bulls mangler endnu at pitte.

Verstappen også med temperaturproblemer. Banetemperaturen er faldet til 24 grader, men vindhastigheden er ligeledes faldet til 2.9 m/s.

(35/51) Ricciardo har hentet Verstappen; 0.360 sekunder fra, og han kører med DRS flyvende gennem sving 1 - Verstappen får ikke engang chancen for at forsvare sig!

Daniel snuppede også lige hurtigste løbstid. Han, teamkammeraten og Bottas mangler stadig alle at pitte.

(36/51) Den tætteste kamp lige nu ud over ovenstående er Grosjean der er 2.5 sekunder fra Pérez på P7.

(37/51) Hamilton er endnu 7.7 efter Vettel, der er 11.7 efter Bottas. Ricciardo er 4.4 efter, og hentede 0.7 på seneste omgang. De er alle i trafik lige nu.

(38/51) "Vi er tæt på," fortæller teamet Max, der spørger efter pit stop. Bottas trykker på i 1. sektor og går nok også snart i pit.

Ricciardo pitter nu! Modsat alle andre kommer han ud på ultrasofts - Et aggressivt træk (men det eneste fornuftige)! Han er ude igen 4.4 foran Räikkönen.

(39/51) Verstappen smutter nu i pit. Derved er Bottas eneste mand uden et stop. Naturligvis kommer Verstappen også på de lilla dæk.

Han når ud foran Ricciardo!

(40/51) "Okay kammerat, du er nødt til at tage ham igen, kom så!" lyder det fra Ricciardos ingeniør.

Der er under et sekund mellem de to, Ricciardo får ikke bremset i tide og de to Red Bulls støder sammen!! De er ude af løbet!

Der kommer SC igen!

Omgang 41-51 af 51
(41/51) Bottas naturligvis i pit! Vettel gør det samme! Hamilton ligeså!

Replay viser hvordan Ricciardo forsøger at gå på indersiden, men Max skifter bane og Ricciardo har ingen anden mulighed end at støde op i Verstappen. (Palmer hos sky synes Ricciardo har størstedelen af skylden)


Kimi, Pérez og Grosjean er også gået i pit. Sainz og Leclerc med. Alonso følger.

Bottas er endnu i front, Vi har stillingen med SC:

Bottas
Vettel
Hamilton
Räikkönen
Pérez
Grosjean
Sainz
Leclerc
Stroll
Alonso

i top 10. Derefter:
Magnussen
Gasly
Hartley
Vandoorne
Ericsson

(42/51) Alle på nær Pérez er hoppet på ultrasofts.

(43/51) Vi er stadig bag SC.

Grosjean bag SC han er spinnet ind i væggen som han har forsøgt at få varme i sine dæk: "Nej, neeej!" råber han! Forståeligt. Han er ude af løbet.

(44/51) Stadig SC. Vi har stillingen:
Bottas
Vettel
Hamilton
Räikkönen
Pérez
Sainz
Leclerc
Stroll
Alonso
Magnussen

i top 10. Derefter:
Gasly
Hartley
Vandoorne
Ericsson

Ude er:
Grosjean
Verstappen
Ricciardo
Hülkenberg
Ocon
Sirotkin

(45/51) De kæmper med at få fjernet Grosjeans bil, så vi kan komme i gang igen. Men det bliver ikke mange omgange, Vettel har til at forsøge sig i.

Stroll har problemer med temperaturen i dækkene her under SC, og han siger til pitten, at hans dæk hele tiden er tæt på at låse.

Grosjeans bil er nu i gang med at blive løftet af banen, og dette kunne blive den sidste omgang med SC.

(46/51) SC fortsat på banen.

Replays viser at Grosjean måske mistede koncentrationen, fordi teamet snakkede til ham over radioen. Hans ingeniør troede selv, at det var Ericsson, der bankede op i ham - på trods af Ericsson var 3 biler efter og først overhalede længe efter.

(47/51) Vandoorne er kørt i pit og har holdt derinde længe. Han er dog på vej tilbage på banen nu.

Vi har fortsat SC, men lyset er slukket på den nu, og dette skulle blive sidste omgang.

(48/51) Kolde dæk og kolde bremser - vi har 4 omgange tilbage.

De ligger alle tæt, som løbet gives frit - Hamilton forsøger sig på Vettel, Räikkönen efter igen, men Vettel låser hjulene og han mister sin plads til begge kørere, da han forsøger sig på Bottas!

Magnussen med en elendig start - Han er nu P14, bagerst. Jeg har ikke lige kunnet se, hvad der er sket.

"Kæmpe fladt spot," meddeler Vettel til pitten.

(49/51) Bottas punkterer! Hamilton tager føringen, som Vettel er blevet overhalet af Pérez!

Der er gult flag, som vi har Hamilton foran Räikkönen, Pérez og Vettel.

Dette vil give Hamilton føringen i verdensmesterskabet, ved mindre Vettel kan komme tilbage.

(50/51) Hændelsen mellem Verstappen og Ricciardo bliver undersøgt efter løbet.

Der er 0.7 sekunder mellem Vettel og Pérez. Magnussen er 7 sekunder efter resten af feltet.

Replays viser, hvordan Bottas var kørt over et stykke kulfiber, der lå og flød på banen.

(51/51) Sidste omgang af et dramatisk løb.

Vettel er 0.5 efter Pérez, men han kan bare ikke komme forbi. Mekanikerne hos Force India holder vejret i spænding.

Magnussen og Gasly har tydeligvis haft et lille sammenstød da løbet blev sat igang igen, og dette var skyld i Magnussens tab af placeringer. Hændelsen bliver kigget på efter løbet, er der meddelt.

Hamilton tager det ternede flag foran Räikkönen og Pérez.


Det er alt for denne gang, men vi er naturligvis tilbage LIVE igen til Spaniens GP, d. 11-13 maj.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 2. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
SS
S
US
1T43:44.291 2 25
2. 6. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
US
S
US
1T43:46.751 2 18
4. 1. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
SS
S
US
1T43:49.620 2 12
7. 12. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
SS
S
US
1T43:55.222 2 6
8. 10. Lance Stroll Williams Racing
SS
S
US
1T43:56.837 2 4
9. 16. Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team
SS
S
US
US
US
1T43:58.443 4 2
13. 15. Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
SS
S
US
1T44:14.954 2 0
14. 3. Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team
SS
US
48 omg. 1 0
DNF / Ikke-fuldførte
15. 20. Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
S
SS
US
42 omg. 2 0
16. 5. Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
SS
US
39 omg. 1 0
17. 4. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
SS
US
39 omg. 1 0
20. 11. Sergey Sirotkin Williams Racing
SS
0 omg. 0 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Mysteriet om Vettels rat Aserbajdsjans GP, løbsresumé: Hamilton vinder vanv »