Træningen startede vanligvis med at de fleste kørere tog en installationsomgang på ultrasoft dækket. Kun Renault kørte ud på supersoft hvilket måske kan tyde på en alternativ strategi fra dem.
Vejret var en stor faktor under træningen. Banen var i løbet af fredagen blevet dækket af et tyndt lag pollen, som man frygtede ville sætte sig på kørernes hjelme.
Desuden gik der melding om nært forstående regn, og der var kraftig vind flere steder på banen. Kevin startede desuden sin installationsomgang med at melde tilbage til pitten, at banen var meget beskidt i dag.
Aserbajdsjans Grand Prix 2018 - Red Bull. Daniel Ricciardo på Baku banen
Copyright Red Bull Contentpool
Første mand ude var Daniel Ricciardo, som lægger ud med en tid på 1:46.147 - næsten 6 sekunder langsommere end Hamiltons pole-tid på 1:40.593. Ferrari og Red Bull havde alle fire kørere ude med det samme, og alle kørere var på ultrasoft dæk.
Efter kort tid på banen, melder Pierre Gasly tilbage til pitten at styringen ikke fungerer ordentligt til den ene side. Ingeniørerne prøver at få ham til at resette nogle indstillinger, i håb om at det løser problemet.
Grosejan havde flere afkørsler og meldte undervejs tilbage til pitten at noget var helt galt - helt klart en bil (eller mand) der ikke er helt i balance i denne træning. Grosejan klagede over overstyring i alle sving, hvilket også kan skyldes problemer med at få temperaturen på bagdækkene til at fungere optimalt.
På dette tidspunkt lå Grosjean nummer 15 mens Kevin havde sat 9. hurtigste tid.
Mercedes gjorde alt hvad de kunne men Ferrari var stadig hurtigere i sidste ende. Hamilton brugte det sidste kvarter af træningen på at finde brøkdele rundt omkring på hele banen, mens han løbende fik tilbagemeldinger med tider fra løbsingeniøren. Hamilton fik også sammenligning af Valtteri Bottas' telemetri, fx hvor sent finnen bremser.
Sessionen blev afbrudt kl 12:54 da Sergey Sirotkin kørte galt i sving 3 - løbsledelsen var nødt til at afbryde træningen på grund de mange kulfiberstumper som blev spredt i uheldet. Træningen blev genoptaget 12:57 hvor det meste af feltet kørte ud for lige at prøve de sidste ændringer af
Aserbajdsjans Grand Prix 2017 - Lance Strolls sensationelle tredjeplads
Copyright Williams F1
Williams var bedre med end i fredagens frie træninger - trods Sirotkins uheld. Stroll var 8. hurtigst og Sirotkin lå 10. hurtigst da han kørte galt.
Der skal dog mere end almindeligt held til at Lance Stroll kan gentage sin 3. plads fra 2017.
Aserbajdsjans Grand Prix 2018 - Sergey Sirotkin på Baku banens smalleste sted
Copyright Williams F1
Endnu har der ikke være nogle episoder i den smalle del af banen, i sving 9, 10 og 11. Dér er banen kun 3 biler bred, hvilket er meget smalt. Et uheld i det sving, vil helt sikkert også give et rødt flag da bilerne ikke vil kunne komme forbi et uheld.
Igen var der mange kørere som missede nedbremsningen til et sving, og måtte finde enten bakgearet eller lave en hurtig 180-graders vending.
Følgende kørere blev set udenfor banen: Valtteri Bottas (12:11), Brendon Hartley (12:16), Romain Grosjean (12:23 og 12:28),
Nu er der kun 2 timer til kvalifikationen skal køres (kl 15). Der bliver spændende og Kevin ligger umiddelbart godt til at komme hele vejen til Q3.