Alpine klar til at forlade Renault

Alpine Formel 1 holdet, der er en del af Renault koncernen, overvejer en fremtid uden Renault. Selv fabriksholdet er ved at miste troen på at Renault kan producerer stærke nok motorer.

Esteban Ocon. Qatars GP 2023 . Copyright Alpine F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/6 2024 klokken 08:06

Det må siges at være noget af en kold klud Alpine smider i hovedet på Renault, når de åbent erkender, at de ser på alternative motorproducenter forud for det kommende motorskifte i 2026.

Ifølge Autosport, skulle Alpines holdchef, Bruno Famin, have indledt dialogen med Mercedes, om et eventuelt skifte over til dem, efter man mener at deres udvikling ser mere lovende ud end Renaults egen.

Men mens Mercedes ser ud til, igen at stå øverst på mange holds ønskeliste over motorproducenter, er det mere sandsynligt at det kan gå hen og blive Honda, der bliver den nye leverandør til Alpine, der således vil blive et kundehold.

Honda motoren, der i dag er navngivet som Red Bull motor, og som anvendes af Red Bull og VCAP holdene, er ikke længere leverandør til Red Bull i 2026, hvor de går over til en Ford/Red Bull motor.

Det forventes dog, at Renault vil gå langt for at holde fasti i Alpine, der uden Renault vil miste deres direkte forhold til fabrikken.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Wolff forklarer fravalg af Sainz Dato sat for Brat Pitt Formel 1-films offentliggør »