Da pennen i dag blev løftet fra kontrakten, var Esteban Ocon sikret deltagelse i Formel 1 for de næste 3 år, hvilket er en kontraktlængde, som viser, at Alpine har store forventninger til deres unge kører.
24-årige Ocon sluttede sig til teamet forud for 2020-sæsonen, og havde på det tidspunkt allerede kørt i F1 i hele 2 år. Før det, var franskmanden en del af det daværende Lotus Junior-akademi og senere Renault F1s reservekører i 2016.
Ocon debuterede midtvejs i 2016-sæsonen med Manor F1, før han rykkede til Force India i 2017 og 2018. Med sine 73 grandprix-starter har han opsamlet en ganske pæn erfaring med indtil nu samlet 210 point i bæltet.
Esteban Ocon. Portugals GP 2021
Copyright Alpine F1
Ocon er teamkammerat med Fernando Alonso, der returnerede til Alpine F1 i denne sæson efter at have holdt en pause fra motorsportens topklasse, men dagens underskrift viser tydeligt, hvem det franske team anser som fremtidens mand.