Det tidligere Renault F1 Team, som fra og med den kommende sæson hedder Alpine F1 Team, har nu bekræftet sit lineup af ungdomskørere i, hvad der nu hedder Alpine Academy.
Som ventet er Christian Lundgaard blandt de bekræftede navne, hvilket ikke mindst skyldes danskerens flotte debut i Formel 2, hvor det blev til to sejre og fire podieplaceringer. Hermed bliver det femte år for den danske teenager i Renaults regi, og nu Alpine F1s supportklasse til Formel 1.
Dermed tager 19-årige Lundgaard hul på sit andet år i F2, hvor han igen skal køre for det erfarne ART Grand Prix.
Christian Lundgaard, Art Grand Prix.
Copyright Getty Images-Art Grand Prix
Foruden danskeren offentligjorde Alpine F1 kinesiske Guanyu Zhou, også F2-kører, den regerende F3-mester Oscar Piastri Australien samt de to Eurocup F3-kørere Caio Collet, Brasilien og Victor Martins fra Frankrig.