Toscanas GP: 1. frie træning

Det var Valteri Bottas der sluttede hurtigst af alle, efter 1. frie træning på Mugello banen i Italien, men hos Ferrari, var man lykkelige over det Charles Leclerc præsterede med den udfordrende Ferrari.

Toscanas Grand Prix 2020 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/9 2020 klokken 13:09

Det er efterhånden sjældent, at vi ser en Ferrari i top 3, men Charles Leclerc formåede netop at få sin SF1000 med ind i top 3, efter fredagens 1. frie træning.

Ferrari var ude på banen tidligere i år, med deres SF1000, som en del af de tilladte film dage, hvor de maksimalt må kører 100 km.

Om det var det der lagde grunden til det overraskende resultat, eller om Ferrari siden Monza i sidste weekend, har fundet noget, må vi vente med at se til de kommende træninger.

Hurtigste mand var Valteri Bottas i Mercedesraceren, tæt forfulgt af Max Verstappen i Red Bull raceren, som der er store forventninger til i denne weekend.

Afstanden mellem Bottas og Verstappen, var blot 0,048 sekund, mens der var yderligere 3 tiendedele sekund ned til Leclerc.

Hamilton sluttede som nummer 4, lidt over et halvt sekund langsommere, med sidste weekends vinder, Pierre Gasly lidt overraskende oppe som nummer 5.

Hos Red Bull, skuffede Albon igen, da han sluttede nede som nummer 9, mere end et sekund langsommere end Verstappen.

Sebastien Vettel, der endelig er blevet bekræftet som Aston Martin kører i 2021, sluttede også langt efter sin holdkammerart, men det skyldtes at Ferrari valgte at sende Vettel ud på hårde dæk, fra start af, for at prøve noget helt andet med hans bil.

Sergio Perez, der så er manden der har midstet sit sæde siden sidst, kvitterede med en placering nede som nummer 19, lige efter Stroll Jr.

Begge testede løbsset-up fra start, med hårde dæk, hvilket forklarer en del.

Kevin Magnussen havde heller ikke fart i sin HAAS racer og sluttede 3 tiendedele langsommere end Grosjean i den anden HAAS, helt nede som nummer 17.

Langsommeste mand, var ikke overraskende Nicolas Latifi i Williams raceren. Hans holdkammerart, George Russell sluttede lige foran Magnussen på P16.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Valtteri Bottas Mercedes AMG
S
1:17.879 + 0.000 33
2. Max Verstappen Red Bull Racing
S
1:17.927 + 0.048 32
3. Charles Leclerc Ferrari
S
1:18.186 + 0.307 27
4. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:18.409 + 0.530 28
5. Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:18.676 + 0.797 30
7. Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri
S
1:18.839 + 0.960 31
8. Lando Norris McLaren
S
1:18.981 + 1.102 30
9. Alexander Albon Red Bull Racing
S
1:19.068 + 1.189 34
12. Romain Grosjean Haas F1 Team
S
1:19.224 + 1.345 25
13. Sebastian Vettel Ferrari
S
1:19.267 + 1.388 27
15. Carlos Sainz Jr. McLaren
S
1:19.457 + 1.578 33
16. George Russell Williams
M
1:19.478 + 1.599 29
17. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
1:19.551 + 1.672 25
20. Nicholas Latifi Williams
H
1:20.034 + 2.155 32
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Vettel får ny bil Toscanas GP: 2. frie træning »