Singapores GP: Kvalifikationen LIVE - Leclerc på pole

Så er det tid til at finde frem til, hvem der skal starte forrest ti lmorgendagens Formel 1 Grand Prix i Singapore. Skal Leclerc gøre det igen, eller kommer Verstappen som et lyn?

Kvalifikation LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/9 2019 klokken 14:09

Kampen om pole, ser ud til at blive meget tæt.

Leclerc fik den ultimative optakt, men Hamilton kan dukke op til en hver tid, det samme kan Verstappen, der nok har den bil med den bedste balance.

Hvis man udelukkende følger Formel 1 for at se Kevin Magnussen være med i toppen, tyder alt på at man lige så godt kan lade være med at følge denne kvalifikation.

HAAS' holdchef Gunther Steiner siger selv, at det vil være et mirakel, hvis det lykkes dem at komme videre fra Q1.

Vi er ved at være klar til at få tændt de grønne lamper ved pitudkørslen, for at starte Q1 og bruge de næste 18 minutter til at finde frem til hvem de første 5 er, der ikke kommer til at kæmpe med om pole position.

Q1 er skudt i gang. Der er ingen der har travlt med at komme ud, men efter et minut kommer Kubica i Williams ud som den først.

Straks efter følger en stor del af feltet. Kun Renault og Topro Rosso bliver i pitten.

Sainz melder tilbage, at han ikke har noget Power. Men han kører stadig, så han er på vej tilbage til pitten.

Han fandt angiveligt sin Power og vælger at kører ud for at sætte en tid.

Først til at sætte en tid, er Räikkönen, der hurtigt bliver overgået af Giovinazzi og Bottas.

Leclerc skruer bissen på og sætter en tid, der er mere end et halvt sekund hurtigere end Verstappen, der er nummer to.

Stroll rammer vægen, men kan kører videre.

Magnussen er nede som nummer 16, mens Grosjean er lige indenfor på P15.

Renault har ikke sat en tid endnu, så det ser ikke godt ud for de to HAAS kørere.

Renaulterne rykker op som nummer 10 og 11, hvilket betyder at de to Williams racere er 19 og 20, mend de to HAAS racere er 17 og 18.

Kimi Räikkönen er sidste mand i farezonen.

5 minutter tilbage af Q1.

I toppen er Vettel rykket op som nummer 2, lige efter Leclerc. Verstappen er på P3, Bottas på P4 og Hamilton på P5.

Sidste skud. Magnussen er kommet godt afsted. Bottas sætter lilla tider hele vejen rundt. han rykker på P1.

Hamilton kommer ind lige efter og rykker op på P2.

Magnussen kæmper, men er på de to første sektor tider, udenfor. Han rykker op på P12.

Räikkönen rykker forbi Kevin, det samme gør Giovinazzi.

Kevin Magnussen kommer lige med videre til Q2 på P15. Det er godkendt med det værktøj han har.

Ude efter Q1 er:

Placering Kører Hold
16 Kvyat Toro Rosso
17 Stroll Racing Point
18 Grosjean HAAS
19 Russel Williams
20 Kubica Williams


Hvis det var et mirakel at Kevin fik sin HAAS med videre fra Q1, så ved jeg ikke hvad det skal kaldes, hvis han også kommer videre til Q3. Men hver placering han er tættere på front, er vigtigt, så lad os håbe at han kan komme bare et par pladser frem på gridden og ikke ender på P15.

Q2 Bottas kom bedst ud af Q1, kan han gøre det igen i Q2?

Bottas er første mand ude på banen, efterfulgt af Hamilton, Leclerc og Vettel.

De øvrige kommer også med, med undtagelse af Magnussen, der nok vil holde sig til et enkelt skud.

Magnussen er så kommet ud og vil så give den mere end et forsøg.

Leclerc sætter dagens første tid under 1.37, da han rammer 1.36.930 og sætter sig på P1, med lidt over en tiendedel sekund ned til Hamilton på P2.

Bottas er på P3 og Vettel på P4.

Räikkönen rammer vægen, men kan kører videre. Magnussen er nede på P15 med en skidt tid.

Verstappen rykker op på P3.

Hvis Magnussen skal lidt op, skal han finde omkring et sekund. Det er afstanden op til Gasly på P12.

McLaren virker stærke i denne weekend. Norris er oppe på P6, mens Sainz er på P8.

Med 3.30 igen, kommer alle ud på banen igen for at give den et sidste skud.

Så er ballet åbnet op. Sidste forsøg på at komme med videre til Q3.
Vettel har lilla tider.

Vettel sætter ny bedste tid. Den bliver lige præsist overgået af Leclerc.

Magnussen forbedre sig, men ender på P15.

Ude efter Q2 er:
Placering Kører Hold
11 Perez Racing Point
12 Giovinazzi Alfa Romeo
13 Gasly Toro Rosso
14 Räikkönen Alfa Romeo
15 Magnussen HAAS


Selvom Magnussen forbedrede sig markant, var der bare ikke mere i HAAS raceren. En placeringsstraf til Perez på 5 pladser, som følge af skift af gearkasse, betyder at Kevin vil starte som nummer 14 imorgen.

Nu gælder det så, at finde frem til hvem der skal starte på P1.
Leclerc ser stærkest ud, men Vettel er sulten, det samme er Verstappen.

Q3 er skudt igang. 12 minutter til at finde startrækken.

Vettel er hurtigt ude og vælger at overhale de to McLaren kørere, der var først ude på banen.

Bottas kæmper for at komme forbi Norris og Sainz, samtidig med at Vettel påbegynder sin første timede omgang i Q3.

Det ser godt ud for Vettel. 1.36.437. dagens hidtil hurtigste tid.

Leclerc op på P2. mere end 3 tiendedele efter Vettel.

Verstappen rykker op på P3, Hamilton er på P4, Bottas på P5.

Alle rykker tilbage i garagen.

Vettel gav den alt og var ude og ramme barrieren.
Hamiltons tid er over et sekund langsommere end Vettels.

4 minutter igen og der er sat gang i sidste forsøg.

Hülkenberg er først ude, lige foran Vettel. Hamilton og Bottas trækker tiden.

Nu er de også ude, så alle er ude på banen igen.

Kan Vettels tid forbedres?

Vettel er 1 tiendedel langsommere i sektor 1, end i hans først eforsøg.
Verstappen er 3 tiende dele efter.

Leclerc er en tiendedel hurtigere.

Verstappen er på P3

Leclerc tager P1. 2 tiendedele.

Hamilton rykker op på P2. Bottas slutter på P5.

Så endnu en pole til Leclerc. Vettel er tydeligt ikke tilfreds. Det samme kan man se på Toto Wolff.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1. Charles Leclerc Ferrari
S
1:36.217 18
2. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:36.408 19
3. Sebastian Vettel Ferrari
S
1:36.437 16
4. Max Verstappen Red Bull
S
1:36.813 15
5. Valtteri Bottas Mercedes AMG
S
1:37.146 18
6. Alexander Albon Red Bull
S
1:37.411 16
7. Carlos Sainz Jr. McLaren
S
1:37.818 19
8. Daniel Ricciardo Renault F1
S
1:38.095 18
9. Nico Hülkenberg Renault F1
S
1:38.264 18
10. Lando Norris McLaren
S
1:38.329 19
Udelukket efter perioden
11. Sergio Perez Racing Point F1 Team
S
1:38.620 14
12. Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing
S
1:38.697 14
13. Pierre Gasly Scuderia Toro Rosso
S
1:38.699 12
14. Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing
S
1:38.858 14
15. Kevin Magnussen Haas F1 Team
S
1:39.650 14
Udelukket efter perioden
16. Daniil Kvyat Scuderia Toro Rosso
S
1:39.957 7
17. Lance Stroll Racing Point F1 Team
S
1:39.979 8
18. Romain Grosjean Haas F1 Team
S
1:40.277 8
19. George Russell Williams
S
1:40.867 7
20. Robert Kubica Williams
S
1:41.186 6
Pirelli dæktyper i 2019:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Singapores GP: 3. frie træning - Leclerc langt for Ricciardo disket »