McLaren mister brændstofleverandør

Det har været en stærk sæson for det orange-lyn fra Woking indtil videre. Nu viser det sig, at teamet står til at miste en stor sponsoraftale, til trods for de flotte resultater.

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 19/10 2019 klokken 12:10

Det har været nogle hårde år for det Woking-baserede team, lige fra teamet skiftede til Honda-motorer i 2015.

Med skiftet til de nye Renault-motorer til 2018-sæsonen, var der lagt op til kamp for de tidligere verdensmestre.

Et andet våben i kampen mod toppen, var en ny sponsoraftale i 2018 med den brasilianske olie-/brændstofleverandør Petrobras.

Kontrakten lød på en femårig aftale til en værdi af 163 millioner engelske pund, hvor Petrobras skulle levere smøremidler og brændstof til McLaren-teamet.

Nu tyder det på, at brasilianerne har fået kolde fødder.

Gnister efter McLaren-raceren.
<br />
Copyright Motorsport ImagesGnister efter McLaren-raceren.
Copyright Motorsport Images
Copyright McLaren Media


Petrobras forsøger i disse dage, at komme ud af aftalen med McLaren, efter ordre fra den Brasilianske præsident Jair Bolsonaro.

McLaren skifter til Mercedes-motorer allerede i 2021.

Derfor bliver det interessant at se, om McLaren vælger at lave en étårig aftale med Renaults olie-/brændstofleverandører BP og Castrol i 2020.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER