HAAS mangler penge

Efter bruddet med Rich Energy, er der opstået et hul i HAAS Formel 1 holdets budget, som ikke lige er til at få dækket ind af andre sponsorer. Det er en udfordring, men ikke et problem, udtaler Steiner.

Tysklands Grand Prix 2019 . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/10 2019 klokken 15:10

At titelsponsoren Rich Energy pengene ikke længere er den del af HAAS Formel 1 holdets økonomi, kan få stor betydning for holdet i 2020.

Samtidig ser det ud til at HAAS kommer ud af 2019 med det dårligste resultat i holdets historie, hvis ikke de i sidste øjeblik formår at overhale Alfa Romeo, der lige nu er det nærmeste hold foran dem, på 8. pladsen.

Det betyder, at de kommer til at mangle rigtig mange millioner i TV penge, hvilket kun gør det svære for holdet, at få lavet en konkurrencedygtig bil, som de samtidig skal udvikle på hen over sæsonen.

Det er dog ikke værre end som så, ifølge Gunther Steiner.

"Som det altid er, når man mister store penge som disse, skal man tage tænke-hatten på og finde frem til, hvordan man ikke bruger unødig penge," kom det fra Steiner til PlanetF1.

"Det er ikke et kæmpe problem, men det er heller ikke så det ikke kommer til at betyde noget."

"Da vi brød med Rich Energy, gik Haas Automation heldigvis ind og dækkede hullet, så vi ikke kom til at mangle penge i år."

"Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg lettet over, ikke at skulle tænke på dem mere," tilføjede Steiner, der havde nogle meget tomulte dage i sommer, med Rich Energy og deres tidligere direktør.

"Når man forhandlede med dem og der ikke kom fremskridt, må man på et tidspunkt sige stop."

"Vi var glade for samarbejdet og jeg håber at de kommer godt videre," tilføjede Steiner.

HAAS er allerede i fuld gang med at lave deres 2020 racer, som de håber på vil slippe af med nogle af de skavanker, som deres 2019 racer har haft, men det bliver hårdt.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Steiner kan få en hård straf Red Bull: Vi matcher Ferrari og Mercedes i 2020 »