USA's GP: 1. frie træning

Det var en kold og bumpet bane, der her til aften, dansk tid, bød kørerne velkommen til USA. HAAS lagde hårdt fra land, på den kolde bane, men det var Verstappen der sluttede hurtigst af alle.

Japans Grand Prix 2019 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/11 2019 klokken 18:11

Hamilton fik ikke den bedste optakt til weekenden, da han havde store problemer med at finde sig til rette på den kolde ujævne bane, dog lykkedes det for ham, at komme ind på en 8. hurtigste tid, til sidst i træningen.

Bottas, der er den eneste der teoretisk stadig har en mulighed for at vinde VM, sluttede nede som nummer 17.

Det der var mest bemærkelsesværdigt var dog, at banen i Austin, var vildt ujævn.

Her var det ikke bare ujævnheder, som man kun opdager i en Formel 1 racer, der var store bump og lunker i asfalten. Noget der helt sikkert vil blive adresseret efter denne træning.

Hamilton udtalte over radioen, at han ikke var sikker på, at det overhovedet var sikkert, med reference til den meget voldsomme bule, der er ved pitudkørslen.

Den bule er så stor, at det nærmest få de såkaldte pølse curbs, til at virke fredelige.

Ud over dette, var det mest sving 19 der gav udfordringer. Her var kørerne blevet informeret om, at deres tid vil blive frataget dem, hvis de overskred banens forløb, med alle 4 hjul, hvilket alle gjorde mindst en gang.

Dem der havde bedst tag i banen, var Verstappen i Red Bull og Vettel i Ferrari.

Der er ikke tvivl om, at det igen er en bane, der passer godt til de to biler, mens vi næppe så hvad Mercedes kunne.

Hos McLaren, der har haft en fantastisk sæson til nu, var der problemer med Norris racer, hvilket betød at de sluttede bagerst med ham. Han nåede dog lige at få sat en tid, så de to Williams kom bag ham.

Hos Williams havde Latiffi fået chancen igen, hvilket han ikke kvitterede særligt godt med, da han sluttede som sidste mand, næsten 8 sekunder efter Verstappen.

Til hans forsvar, skal det lige siges, at Williams også havde problemer med hans bil, så han kun fik 7 omgange.

I HAAS lejeren, skulle man ud og bevise at man kan lidt, her på hjemmebanen. Grosjean satte en helt fin tid, der sendte ham op som nummer 6, mens Kevin i den anden HAAS, med en ny frontvinge, endte som nummer 10. Så den gamle frontvinge ser ud til at være bedst.

Hülkenberg, der mere og mere ligner en mand der er færdig i Formel 1, sluttede langt efter Ricciardo i den anden Renault på P18, mod Ricciardos P5. Om det er mangel på tro på fremtiden eller om han havde problemer, er der ingen udmeldinger om endnu.

Vi forventer at anden træning bliver mere retvisende.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Max Verstappen Red Bull Racing
P
1:34.057 + 0.000 26
2. Sebastian Vettel Ferrari
P
1:34.226 + 0.169 30
3. Alexander Albon Red Bull Racing
P
1:34.316 + 0.259 28
6. Romain Grosjean Haas F1 Team
P
1:35.356 + 1.299 24
7. Charles Leclerc Ferrari
P
1:35.380 + 1.323 23
8. Lewis Hamilton Mercedes AMG
P
1:35.439 + 1.382 32
10. Kevin Magnussen Haas F1 Team
P
1:35.659 + 1.602 23
12. Carlos Sainz Jr. McLaren
P
1:35.723 + 1.666 26
17. Valtteri Bottas Mercedes AMG
P
1:36.159 + 2.102 40
18. Lando Norris McLaren
P
1:36.263 + 2.206 23
19. Robert Kubica Williams
P
1:37.948 + 3.891 28
20. Nicholas Latifi Williams
P
1:41.112 + 7.055 7
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton vil vinde med de nye Formel 1 racere 2021-regulativet forklaret: Mere downforce - laver »