Aserbajdsjans GP: 2. Frie træning

2. Frie træning bliver på en kraftigt overskyet bane her til eftermiddag. Vil denne træning også være præget af for lave dæktemperaturer?

2. Træning LIVE. . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Nadia Enevoldsen (ne@bmf1.dk) d. 27/4 2018 klokken 15:04

Sainz er første mand på banen i 2. frie træning. Ericsson er startet ud på soft, hvor de resterende på banen fra start er gået med supersofts. Der blev ikke kørt særligt lange stints i 1. træning, så vi burde få de første rigtige tidsforskelle i denne omgang.

Dækvarmen er stadig lidt en udfordring, hvilket både Vettel og Räikkönen oplever, som de smutter en lille tur udenfor banen i sving 2 og 3.

Haas ser til gengæld ud som om, de har fået styr på dækkene: Magnussen er lige nu P1 og Grosjean P2 efter et kvarter. Verstappen er eneste mand, der ikke er nået ud af pitten - hans bil arbejdes stadig på efter uheldet i 1. frie træning.

Alle Hartleys omgange tidligere i dag har ikke hjulpet nok, da han smutter en lille tur udenfor banen i sving 15. Bottas tager samme tur i sving 1, og disse mindre afkørsler ser ud til at præge træningen.


Hamilton, Ocon, Ericsson, Pérez, Sirotkin og Räikkönen er alle på soft. Resten er på supersofts her efter 20 minutter. Hamilton og Ocon er oppe som 3'er og 4'er, lige foran Vettel og Magnussen.


Efter 23 minutter er Verstappens bil blevet lappet sammen, og han kommer ud på banen i denne træning. Bottas er første mand til at gå på ultrasofts denne omgang, som der bliver kørt længere stints nu.
En lille oversatsning fra Verstappen, men denne træning slipper han dog med en forbremsning af højre fordæk og en afkørsel, der kan reddes.


En halv time inde starter ultrasoft-ræset igen. Bottas har 2. hurtigste tid på de lilla dæk, et halvt sekund efter Ricciardo på supersoft. Hamilton P3, Ocon P4 og Räikkönen P5 er alle på de hårdere soft-dæk.

Ericsson i problemer efter en halv time - Han kører langsomt på banen og klager over, at han ikke kan skifte gear.
Han sidder kort tid efter og slapper af inde i deres motorhjem og følger med, som de fleste er ude for at teste ultrasofts.


Mercedes og Red Bull ligger begge oppe i toppen denne træning igen, hvor Ferrari er mere midt i feltet også denne træning. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget de forskellige teams har valgt at begrænse deres motorkraft.


Løbsrekorden for en omgang er fra sidste år, hvor Vettel satte tiden 1.43.441. Lige nu ligger Ricciardo med tiden 1.42.816, og Räikkönen 1.42.864. Alle tester efter halvdelen af tiden ultrasofts, som Stroll klager over bilens balance.

Med 40 minutter igen er stillingen og dækvalgene stagneret, og der sker ikke meget på banen, til trods for at næsten alle er ude at køre.


En halv time igen og halvdelen af feltet er i gang med at teste holdbarheden af deres ultrasofts med lange stints.
Force India ser ud til at have fået lidt fart i bilerne igen ti ldenne weekend, hvorimod Williams stadig ser ud til at kæmpe lige så hårdt som tidligere i sæsonen.


13 omgange i dette stint for Sainz - højst sandsynligt 24 omgange i alt på dæk-sættet - og han begynder at mærke voldsom degradering af bagdækkene. De forsøger at justere balancen mere til forenden af bilen og se, hvor meget mere der kan køres på sættet.


Det sidste kvarter går på længere stints af de to resterende dæktyper for halvdelen af deltet. Bottas har til gengæld kørt sig 20 omgange på i forvejen brugte ultrasoft-dæk. I morgen er der 51 omgange i alt, hvilket kunne tyde på en 1-stops strategi.

Interview med Kevin fortæller, at han ikke tror, banen passer helt så godt til Haas, men i det mindste er der brug for at komme hurtigt gennem svingene, og dét er bilen god til. Lige nu ligger Kevin P9 og Grosjean P13.


5 minutter igen, og selvom vi ikke kan regne med motorkraften hos de forskellige teams, så ser Red Bull rigtig stærke ud, især ift. løbssimulering efter dagens træninger.


20 omgange er der blevet kørt på soft og 22 på de to andre som max i dagens træning. Red Bull ser stærke ud, midterfeltet er trukket sammen og Ericsson har fået gearkasseproblemer.

I morgen venter en ny dag!

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Daniel Ricciardo Red Bull Racing
SS
1:42.795 + 0.000 35
2. Kimi Räikkönen Ferrari
S
1:42.864 + 0.069 33
3. Max Verstappen Red Bull Racing
SS
1:42.911 + 0.116 27
4. Valtteri Bottas Mercedes AMG
US
1:43.570 + 0.775 25
5. Lewis Hamilton Mercedes AMG
S
1:43.603 + 0.808 31
6. Fernando Alonso McLaren
SS
1:43.700 + 0.905 34
9. Kevin Magnussen Haas F1 Team
SS
1:43.977 + 1.182 29
11. Sebastian Vettel Ferrari
SS
1:44.127 + 1.332 38
13. Romain Grosjean Haas F1 Team
SS
1:44.425 + 1.630 27
14. Lance Stroll Williams
US
1:44.459 + 1.664 31
17. Sergey Sirotkin Williams
S
1:45.007 + 2.212 33
19. Stoffel Vandoorne McLaren
SS
1:45.288 + 2.493 29
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Aserbajdsjans GP: 1. Frie træning Aserbajdsjans GP: 3. Frie træning - Vettel i front »