Wehrlein bliver i Formel 1

Pascal Wehrlein mistede sit sæde hos Sauber, da Ferrari købte en del af holdet sammen med Alfa Romeo, hvorved fabrikken kunne sætte sin egen mand ind. Men det betyder ikke, at han er helt ude af Formel 1.

Pascal Wehrlein . Copyright Sauber F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/1 2018 klokken 11:01

Mercedes Formel 1-chefen Toto Wolff har meldt ud, at Pascal Wehrlein også vil forblive en del af Mercedes Formel 1-holdet i 2018.

"Pascal fortjener helt klart at forblive en del af Formel 1, men som det ser ud nu, ser det ikke ud til at der er flere ledige sæder til ham i år," kom det fra Wolff i et interview med Motorsport.com.

Hvilken rolle han vil få på holdet, er fortsat uvist. Ligeledes er der heller ikke en afklaring på, om han vil holde sig skarp ved at køre i andre serier i år.

Det er ikke umuligt, at han bliver tilknyttet holdet som fast reserve, som vi så det med Kevin Magnussen hos McLaren, da danskeren måtte give plads til Fernando Alonso.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Chase Carey: København er en særlig by Første billede af 2018 Mercedesen »