Vettel venter på Hamilton

Det forlyder at Racing Point har en kontrakt klar til Sebastian Vettels underskrift, men at tyskeren holder tilbage med at skrive under på den, skulle der dukke et mere interessant tilbud op.

Østrigs Grand Prix 2018 . Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/9 2020 klokken 12:09

For lidt over to uger siden, var det ventet at Sebastian Vettel ville blive annonceret som Aston Martin kører i 2021, når Racing Point skifter navn.

Men til trods for, at alle detaljer skulle være forhandlet på plads, er der ikke kommet en annoncering endnu.

Ser man over på det mest interessante hold, Mercedes, har vi også her, en kører der venter med at skrive under.

Lewis Hamilton har udtalt, at han ønsker at forblive i Formel 1 i mange år fremover, uden han har sat et holdnavn på.

Samtidig har han understreget, at det er vigtigt for ham, at Toto Wolff også er en del af det hold, helst som holdchef.

Netop det ser ud til at blive udfordringen.

Toto Wolff kommer med flere og flere udsagn om, at han ikke længere ønsker at være holdchef, men at det er ved at være på tide at han prøver noget andet.

Han har indgået en aftale med Mercedes om, at han bliver på holdet, men ikke i hvilken rolle, hvilket så har fået Hamilton til at holde igen med sin underskrift.

Nu venter Sebastian Vettel så på, at Hamilton tager en beslutning. For vælger Hamilton at forlade Mercedes, måske for at tage et års pause, som det rygtes, er Vettel klar til at sætte sig ned i det mest eftertragtede sæde i Formel 1.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Gasly føler sig klar til comeback hos Red Bull Løbsstart nummer 1.000 »