Gasly føler sig klar til comeback hos Red Bull

Den tidligere Red Bull-kører føler sig klar til at returnere til storebror, Red Bull, efter hans løbssejr på Monza.

Italiens Grand Prix 2020 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 8/9 2020 klokken 18:09

Pierre Gasly har haft en utrolig stærk sæson hos Alpha Tauri, hvor han senest vandt løbet på Monza, akkurat som Sebastian Vettel gjorde for 12 år siden.

Det var kun Alpha Tauri/Toro Rossos anden sejr i Formel 1 nogensinde, og nu er Grand Prix-vinderen blevet spurgt ind til om han er klar til at returnere til Red Bull.

“Jeg synes, at jeg er klar, men det er ikke min beslutning,” udtaler franskmanden ifølge
motorsport.com

Netop Red Bull kørte han for i sidste sæson, indtil han blev degraderet til lillesøster-holdet, efter det belgiske Grand Prix i forrige sæson.

Efterfølgeren, Alexander Albon er dog blevet kritiseret for hans præstationer i denne sæson, men Red Bull har udtalt, at de stadig har tiltro til den thailandske kører.

Italiens Grand Prix 2020. Pierre Gasly vinder løbet i sin AlphaTauri racerItaliens Grand Prix 2020. Pierre Gasly vinder løbet i sin AlphaTauri racer
Copyright Red Bull Contentpool


“Den eneste ting jeg har gjort siden jeg skiftede tilbage til Toro Rosso, har bare været at fokusere på mig selv og bare vise, hvad jeg kan,” fortsætter Gasly.

“Vi har haft nogle stærke kvalifikationer, rigtige stærke løb siden. Vi vil se, hvad der kommer kommer til at ske.”

“Der har været mange gode kørere hos Toro Rosso. Jeg er meget glad for, at være én af de to som har formået at vinde for holdet.”

“Jeg går ud fra, at de stærke resultater skal belønnes med et eller andet, men vi vil se, hvad der kommer til at ske. For tiden er det ikke rigtig noget jeg har lyst til at tænke på. Jeg har bare lyst til at nyde øjeblikket, fordi det er min første sejr i F1.”

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Williams med ny midlertidig teamchef Vettel venter på Hamilton »