Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/9 2020 klokken 15:09
Ferrari har en Formel 1 historie som intet andet hold.
Med en løbsstart nummer 1.000 i den kommende weekend er der som udgangspunkt noget at fejre.
Men SF1000, som den nuværende racer hedder, Scudaria Ferrari og 1.000 for netop den start i år, har vist sig at være langt fra den bil Ferrari havde drømt om at køre med i år.
Ferrari vil gøre alt hvad de kan, for at komme fra Mugello, med et hæderligt resultat, hvilket efterhånden blot er point, så vi kan forvente, at der er opdateringer på SF1000.
Største problem med deres racer, er dog utvivlsomt motoren, som man ikke må ændre på i år og som de således ikke kan gøre noget ved, forud for hjemmebane løbet.
Heldigvis for Ferrari, er Mugello langt mindre motorkrævende end Monza, som de forlod uden at have gennemført med en bil.
Men selvom Mattia Binotto nok helst vil undgå opmærksomhed i weekenden, kan vi godt forvente at det bliver det helt modsatte der vil ske for dem, når de skal ud på deres hjemmebane, som de er de eneste der har kørt på, med en Formel 1 racer.
Lad os håbe på, for Ferraris skyld, at de opnår et rimeligt resultat i weekenden.