Vettel vælger grønt

Der skal snart være valg i Tyskland, og den 4-dobbelte F1-verdensmester vælger at stemme på et parti, der går ind for en hastighedsbegrænsning på 120 km/t på de tyske motorveje. Er han en hykler?

Sebastian Vettel på podiet. Aserbajdsjan 2021 . Copyright Aston Martin

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 27/6 2021 klokken 11:06

Det er de færreste, der forbinder fart og Formel 1 med økonomikørsel, økologi og uldsokker. Men Sebastian Vettel er undtagelsen, der bekræfter reglen – om man vil.

I et interview med tyske Der Spiegel fortæller den tidligere F1-verdensmester, at han kommer til at stemme på Die Grünen [De Grønne], når der snart skal være valg i Tyskland.

Dermed stemmer Vettel på et parti med samme farve som hans nuværende arbejdsgiver, Aston Martin, der som bekendt kører med farven British Racing Green.

Sebastian Vettel og Otmar Szafnauer (th)Sebastian Vettel og Otmar Szafnauer (th)
Copyright Aston Martin


Die Grünen ønsker en meget restriktiv klimapolitik og ønsker generelt at indføre en hastighedsbegrænsning på 30 km/t i byområder og 120 eller maks. 130 km/t på alle motorveje.

Vettel udtaler bl.a., at han ønsker, at der skal ske noget rent praktisk på klimafronten. Tyskland skal være et godt eksempel for hele verden, når det drejer sig om økologi og miljøbeskyttelse, og det er efter hans mening kun Die Grüne, der formår denne grønne omstilling.

At en Formel 1-kører bekender så klart politisk kulør er uvant af flere årsager:

For det første kommer han hurtigt til at blande sport og politik sammen. Lewis Hamilton har sidste år tidligere fået masser af kritik for at engagere sig aktivt i Black Lives Matter.

Desuden gør kørere sig med klar politisk overbevisning sårbare over modstand fra andre organisationer og lande, der varetager andre interesser.

Et eksempel er det kommende F1-grandprix i Saudi-Arabien, hvor flere politiske partier og menneskerettighedsorganisationer har anklaget F1 og lande som Aserbajdsjan, Rusland, Kina, Bahrain osv. for at bedrive ”sportwashing”, hvor sportsbegivenheder bruges til at fremstille et bestemt styre i et særlig godt lys.

Her har flere F1-kørere haft mere end almindelig svært ved at finde en grimasse, der kunne passe – især når der skal tages hensyn til politiske og økonomiske interesser sammenholdt med menneskerettigheder.

Sebastian Vettel i samtale med Mick Schumacher (th). Bahrains GP 2021.Sebastian Vettel i samtale med Mick Schumacher (th). Bahrains GP 2021.
Copyright Aston Martin


Et andet punkt er selv det faktum, at Vettel selv har privatjet, kører store biler og tjener mange millioner, hvilket står i stor kontrast de almindelige Formel 1-fans, som måske ikke har råd til dyre plugin- eller elbiler.

Vettel udtaler, at han nu undgår at bruge sin privatjet så meget som før. Når der er mulighed for det, tager han enten toget eller bilen til Formel 1-løb, som f.eks. til Monza, Imola eller denne uge til Spielberg.

Desuden har Vettel investereret i solceller på, han undgå plastikposer og drikker kun vand fra hanen.

Vettel er dog bevidst om, at mange vil kalde ham en hykler, men det bekymrer ham ikke så meget, for han er selv begyndt at ændre på sine vaner:

"Da jeg for et par år siden begyndte at tænker på bæredygtighed, blev jeg nødt til at stille mig det spørgsmål, om jeg ikke er en hykler. På den ene side belaster jeg miljøet med mit arbejde, og på den anden side opfordrer jeg folk til at ændre deres vaner. Så jeg begyndte først at ændre mine egne vaner, f.eks. de mange flyrejser, og først derefter begyndte jeg at udtale mig."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Straf til Tsunoda Steiermarks GP: Løbsresumé »