Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 26/6 2021 klokken 18:06
"F***ing idiot," lød det fra Valtteri Bottas over radioen i Q3 til kvalifikationen til Steiermarks Grand Prix.
Årsagen var en langsomt kørende og forkert placeret Yuki Tsunoda i AlphaTauri, som efter finnens mening totalt ødelagde Mercedes-kørerens muligheder for at sætte sin bedste tid.
Tsunoda sagde efter kvalifikationen, at hans team ikke havde fået at vide, at Bottas nærmede sig lige før bremsezonen og at han derfor ønskede at undgå et "stort uheld" ved at bevæge sig ind i banen.
Det var hverken Bottas eller officials enige med japaneren i og AlphaTauri-køreren blev tildelt 3 pladsers straf på startgridden i morgen samt et klip i hans FIA Superlicens.
Straffen rykker rookien ned på P11, hvormed Fernando Alonso, Lance Stroll og George Russell alle rykkes en plads op.