Verstappen straffes med samfundstjeneste

Sammenstødet mellem Verstappen og Ocon hidsede Red Bull-køreren så meget op, at han gik håndgemæng med sin modstander efter løbet. Det skulle han nok ikke have gjort.

Canadas Grand Prix 2018 . Copyright Red Bull Contentpool

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 11/11 2018 klokken 23:11

Under vejningen efter Brasiliens Grand Prix var Max Verstappen, Red Bull, så ophidset over Esteban Ocon, at han konfronterede franskmanden fysisk ved at skubbe til ham – uheldigvis lige foran rullende kameraer og FIAs officials.

Begge kørere blev kort efter hændelsen kaldt til officials og resultatet blev, at Verstappen blev dømt til ”at udføre to dages offentlig tjeneste efter FIA's skøn inden for seks måneder efter hændelsen” for at ”bryde regulativets Artikel 12.1.1 c”, som det hedder i afgørelsen.

Selv om officials udtrykker forståelse for Red Bull-kørerens "passion i kampens hede", hedder det ikke desto mindre i begrundelsen for straffen, at sportsfolk på dette niveau fremstår som rollemodeller for yngre generationer og at Verstappen har været et dårligt eksempel i denne henseende.

Red Bull show med VerstappenMax Verstappen var godt forberedt inden håndgemænget med Ocon.
Copyright Red Bull


Der blev ikke foretaget noget yderligere overfor Ocon, som allerede havde modtaget en 10-sekunders stop-go-straf under løbet for hans rolle i kollisionen.

Verstappens reaktion kom dog ikke som den store overraskelse for Ocon.

"Det er ikke en sportsmand værdig. Sådan er hans reaktioner altid efter løbene... du kan ikke bare komme og være voldelig på den måde. Det er ikke en mandig reaktion," lød det fra franskmanden.

Det sidste ord er sikkert ikke sagt i den sag.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Verstappen og Ocon skal forklare håndgemæng for st Ocon vil ikke påtage sig skylden »