Tredje testdag i Barcelona

Det var en meget anderledes dag på kontoret, da Formel 1 feltet skulle teste for tredje dag i Barcelona, onsdag. Sne og regn satte dagsorden.

Pitstoptræning hos McLaren . Copyright Lea Anna Petersen

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/3 2018 klokken 08:03

McLaren kan se tilbage på en testdag, hvor de for første gang i flere år, sluttede øverst på tidstabellen, efter det lykkedes for Fernando Alonso at sætte dagens hurtigste tid, lidt efter klokken 17.

Det skal så lige tilføjes, at Alonso var den eneste der officielt satte en tid!

Hele formiddagen, var lukket ned. Den primære årsag var, at ambulance helikopteren ikke kunne flyve i det dårlige vejr, men sne på banen betød også, at ingen havde interesse i at komme ud.

Sne blev afløst af regn, hvilket betød at der blev givet grønt lys på banen, men langt de fleste hold, valgte at bolde deres biler inde i garagen.

Først efter klokken 17, kom der lidt gang i kørslen, hvor det så sluttede med, at Fernando Alonso var den eneste til at sætte en officiel tid.

Lige nu diskuteres det kraftigt mellem holdene, om de skal åbne op for en ekstra testdag på fredag. Ellers bliver i dag den sidste i første omgang.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sne og regn i Barcelona Honda er virkelig gode! »