Skifte på vej hos Williams

Tiltagende rygter peger på, at amerikanske Logan Sargeant er fortid hos Williams, når Formel 1 feltet kommer til Williams, mens Mercedes håber på at kunne påvirke hvem der kommer til at sætte sig i raceren i stedet.

Saudi Arabiens Grand Prix 2023 . Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/8 2024 klokken 09:08

Da Williams holdchef James Vowles, sidst på sæsonen sidste år, valgte at forlænge med Logan Sargeant, kom det som en meget stor overraskelse for de fleste, inklusiv Sargeant selv.

Fra sæsonstarten i år, har det også været åbentlyst, at det var en fejl.

Den opadgående kurve han havde mod slutningen af 2023 sæsonen, var væk og det er gået fra slemt til værre.

Da han smadrede sin racer under den frie træning op til Hollands Formel 1 Grand Prix, lød det fra Vowles, at der ville komme til at ske ændringer på holdet.

Så, selvom det ikke er officielt meldt ud endnu, forventes det ikke at Williams stiller til start med Sargeant i den ene bil, i den kommende weekend.

Men hvem kan hurtigt hoppe ind i Williams raceren og gøre det bedre?

Ifølge Toto Wolff, der som motorleverandør til Williams, har en indflydelse på det lille hold, bør det være en af deres akademi-kørere.

Rygter peger på, at det bliver Mick Schumacher, der får chancen, men danske Frederik Vesti, der gennem nogen tid, har været Mercedes officielle 1. reserve, er også en mulighed.

Vesti er den af de to, der har den seneste erfaring i en af de nye Formel 1 racere, mens Schumacher kun har simulator erfaring, som Vesti også har.

Frederik VestiFrederik Vesti
Copyright Mercedes AMG


Men til trods for at Vesti ser ud tiil at være et stærkere kort, er det Schumacher der virker til at være den mest sandsynlige ifølge de fleste udenlanske medier.

Mick Schumacher HaasMick Schumacher Haas
Copyright Haas F1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« HAAS på vej mod Monza Jos angriber igen Horner »