Der er ikke nogen tvivl om, at James Vowles er ved at få det synkende skib, Williams, til at flyde igen. Faktisk er der mere og mere der giver indikationer om, at de ikke bare er på vej væk fra bunden af gridden, men at de er på vej helt tilbage til toppen.
Vowles har fået struktur på holdet, og nu har han også lykkedes med at få to af de bedre kørere til holdet.
Alex Albon har længe været overlegen på holdet, men hvor god han virkelig er, er svært at få styr på, når den direkte sammenligning er Logan Sargeant, der mildest talt har været et skidt bekendtskab for holdet.
I 2025 får Albon så selskab af Carlos Sainz Jr. som de fleste efterhånden mener er en af de bedste kørere i feltet, hvilket så vil vise hvor god Albon egentlig er.
"Jeg har fulgt Sainz gennem hele hans tid i Formel 1, og må indrømme at jeg altid har haft et godt øje til ham," udtalte Vowles i
F1 Nation podcasten.
"Mange var benovet over Max Verstappen, da han kom til Toro Rosso, men jeg blev ved med at sige, at ham Carlos ved siden af ham, nu heller ikke var så ringe."
"Nu har han bevist, at han kan vinde løb, han har slået Verstappen, Norris og Leclerc, i lige biler, så det er helt fantastisk at han snart skal kører for os."
"Vi ved at vi skal leverer en bil der kan vinde til ham, hvilket åbenlyst er vores mål, dog ved vi også, også Carlos, at det næppe bliver før 2026, når de nye biler kommer," sluttede Vowles.