Af: Allan Rud Haslund (arh@bmf1.dk) d. 05/26 2026 klokken 13:05
Inden sæsonstarten, især efter vintertestene, var langt de fleste enige om, at 2026 ville blive George Russell's år.
Da sæsonen blev skudt i gang, var det også Russell der var den der dominerede, mens Antonelli fulgte godt op.
Men efter årets første 5 løb, er det Kimi Antonelli der står noteret for de 4 seneste Grand Prix sejre.
Japan og Miami var ikke gode for Russell, men inden vi kom til Canada var der bred enighed om, at det var her at Russell skulle slå tilbage, noget alle også forventede at han ville gøre.
Kvalifikationer og Sprintløb gik også efter planen, med Russell øverst, selvom mange ikke mente at han skulle være det i Sprintløbet.
Og hovedløbet startede også som planlagt fro Russell.
Men Antonelli pressede og pressede Russell. De overhalede hinanden flere gange, hvilket med al tydlighed viste, at Russell ikke var den hurtigste af de to, men nok den klogeste.
Da skæbnen ville det, at Russell fik mekaniske problemer og måtte udgå, viste den ellers meget velovervejede Russell, at det betød virkelig meget, ved at kaste hovedbeskyttelsen fra bilen, ud på banen, dog foran bilen så han ikke generede de øvrige i feltet yderligere.
Det udløste en bøde, og Russell har også sagt undskyld for sit temperament, men det viser, at denne sejr var af stor betydning.
Næste løb er i Monaco. Et løb Russell skal vinde, hvis han vil gøre sig håb om at holde sig inde i mesterskabskampen, hvilket så betyder, at han skal satse lidt mere end han ellers ville, med stor fare for at udgå.
Kimi Antonelli, i den anden side af garagen, kan modsat tage den med ro, med det store forespring på hele 43 point, men vil næppe slappe af.
Statestikke taler mod Russell nu. Især når der er tale om holdkammerater. Senest en kører formåede at vinde VM, til trods for at han var mere end 43 point efter en anden, var da Max Verstappen indhentede Charles Leclercs forspring på 46 point i 2022.