Russell tæt på forlængelse

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Mercedes og Russell vil fortsætte deres makkerskab, og nu rykker en aftale nærmere.

George Russell foran Lewis Hamilton og Charles Leclerc. Kinas GP 2025 . Copyright Mercedes AMG F1 - LAT Images

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 30/3 2025 klokken 15:03

George Russell har haft stor succes hos Mercedes. En Mercedes junior der vokser og udvikler sig til at kunne slå Lewis Hamilton, og som nu er førende kører for Mercedes-teamet.

Der har længe været rygter om, at Verstappen var på vej væk efter denne sæson, og at han ville rive teltpælene op og flytte til Mercedes-lejren. Nu tyder det dog på, at Mercedes-teamet har andre tanker, og at en ny Russell-kontrakt er en nærmest åben hemmelighed i paddocken. Det skriver Motorsport.com.

Ihverfald udtaler teamchefen, Toto Wolff, at en kontraktforlængelse med George Russell er tæt at blive skrevet under.

Hvor længe kontrakten kommer til at vare, melder historien ikke noget om, før kontrakten bliver officiel.

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER