Ruslands GP: 3. frie træning. Hamilton hurtigst igen

Den tredje og sidste frie træning er netop blevet kørt og det var endnu en gang Lewis Hamilton der satte konkurrenterne på plads.

Lewis Hamilton . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 30/4 2016 klokken 12:04

Den tredje og sidste frie træning er netop blevet kørt på banen i Sochi og det var endnu en gang med de to sølvpile i toppen af tidstabellen. Lewis Hamilton satte nemlig sessionens hurtigste tid, hvilket han gjorde foran Nico Rosberg og de to Ferrari-kørere.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Det var dog ikke meget der skilte Hamilton og Rosberg ad, der var nemlig blot 0.068 sekund mellem de to holdkammerarter. Forspringet fra de to Mercedes-racere og ned til de to Ferrarier var dog en del større. Der var nemlig 0.604 fra Hamilton på første pladsen og ned til Sebastian Vettel på tredjepladsen. Kimi Räikkönen var dog endnu længere efter, han var nemlig 1.3 sekund efter verdensmesteren.

Kimi Räikkönen
Copyright Ferrari Media


Efter de to Mercedes-racere og de to Ferrari-racere finder vi i øvrigt de to Williams-racere der sluttede som nummer fem og seks. Det var Felipe Massa der var den hurtigste af de to, han var nemlig omkring 0.050 sekund hurtigere end Valtteri Bottas.

Felipe Massa
Copyright Williams F1


Længere nede i feltet finder vi Kevin Magnussen der sluttede på en beskeden 16 plads, men Kmag formåede endnu en gang at slutte foran Jolyon Palmer da briten sluttede som nummer 18. forskellen mellem de to var dog ikke stor rent tidsmæssigt, der var nemlig blot 0.300 sekund mellem dem.

Kevin Magnussen.
Copyright Renault Sport


Bagerst i feltet finder vi i øvrigt de to Sauber-racere der ikke rigtig har farten med sig i denne weekend. De blev nemlig endnu en gang sat til vægs af de to Manor-racere, hvor Rio Haryanto endnu en gang var hurtigere end Pascal Wehrlein.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Flere tests til Sirotkin... men! 22 år siden den sorte weekend »