I år er Red Bulls 20. sæson i Formel 1, siden den østrigske energidrik købte Jaguars Formel 1 team. Det fejres i år med flere specialbemalinger. Den første køres på Silverstone i weekenden.
Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 4/7 2024 klokken 08:07
Red Bull kalder projektet for teamets "Forever Rebl" (Forever rebel, da: Den evige rebel, red.) som en markering af at Red Bull teamet altid har insisteret på at udfordre normen i Formel 1.
Sammen med IT-giganten Oracle, har Red Bull haft en bemalings-designer på deres hjemmeside hvor fans kunne give deres eget bud på en alternativ bemaling. Dette design er det først af tre vindere som vil få deres design vist med 350 km/t.
Nicolai grundlagde Bil Magasinets Formel 1 side sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.