Magtkampen mellem Christian Horner og den thailandske Red Bull-ejer Chalerm Yoovidhia på den ene side og de østrigske ejere Mark Mateschitz, CEO Oliver Mintzlaff og motorsportschefen Helmut Marko ser ud til at være afgjort:
Christian Horner ser ud til at blive siddende som teamchef og ender med at få mere magt hos både Red Bull og søsterteamet RB, hvad angår valget af kørere. Det skriver
den tyske udgave af F1-Insider.
Englands Grand Prix 2023. Red Bull teamchef Christian Horner sammen med sin kone Geri Horner (tidligere Halliwell)
Copyright Red Bull Contentpool
Da Horner støttes ubetinget af Chalerm Yoovidhia, som har en andel på 51 procent af Red Bull, kan de østrigske medejere ikke gøre det store for at få fjernet den efterhånden meget omtalte Red Bull-teamchef.
Såfremt Christian Horner bliver, stiger sandsynligheden for, at flere prominente navne som Max Verstappen, Adrian Newey og Helmut Marko forlader Red Bull. Der går desuden rygter om, at østrigerne kan vælge at trække Red Bull-navnet helt ud af Formel 1.
Max Verstappens chefmekaniker Lee Stevenson har allerede meldt ud på
de sociale medier, at han forlader Red Bull – sandsynligvis til fordel for Sauber/Audi – efter at have været ansat hos Red Bull siden 2006.
Desuden går der rygter om, at Lance Stroll har givet Adrian Newey et tilbud om at komme til Aston Martin, hvis forhandlingerne med Ferrari ikke skulle blive til noget.
Red Bulls chefdesigner, Adrian Newey
Copyright Red Bull Contentpool
Derudover beretter
magasinet BusinessF1 om, at den såkaldte uvildige undersøgelse af Christian Horners adfærd over for den nu suspenderede kvindelige medarbejder slet ikke var så uvildig, som man gerne ville have troet:
Den uafhængige advokat, der ledte den uvildige undersøgelse, der endte med af frikende Horner, skulle angiveligt have været alt andet end uafhængig men rent faktisk Yoovidhias stedfortræder i London.
BusinessF1 bringer derudover en reportage på 16 sider om Chalerm Yoovidhias tvivlsomme handlinger i Thailand, bl.a. om, hvordan han forsøgte at få sin søn Vorayuth (39 år) frikendt for en årelang fængselsstraf: Sønnen havde i en alkohol- og narkotikapåvirket tilstand dræbt en motorcykelbetjent med sin Ferrari tilbage i september 2012.
Det er næppe tilfældigt, at den sag tages op netop nu.