Sidste år vandt Nico Rosberg på en 1-stop strategi bestående af medium og soft-dækkene. 2017-racerne kan køre markant længere på dækkene end 2016-racerne, hvilket betyder at kørerne kan køre en 1-stop strategi, bare med blødere dæk end i 2016.
I år er det igen dækkene Pirelli P-Zero Supersoft, Soft og Medium som er til rådighed for kørerne. Alle kørere har valgt 9 eller 10 sæt Supersoft dæk, hvilket tyder på at løbet primært skal køres på det blødeste af dækkene.
Valgte dæk til Italiens Grand Prix 2017
Copyright Pirelli
Strategisk vil det så give mening at starte på Supersoft-dækket og derefter skifte til Soft efter 15-20 omgange.
Kevins chancer er gode da banen minder om Baku-banen i Aserbadjan. Hér startede Kevin på en respektabel 12. plads men sluttede helt oppe som nummer 7. Haas-raceren klarer sig normalt godt på højhastighedsbaner, som åbenbart passer godt til aerodynamikken og Ferrari-motoren.
I år starter danskeren (efter at 6 kørere har måtte tage strafplaceringer) på en 11. plads, så der er helt klart point at gå efter.
Kevin udtalte tidligere i weekenden at Monza-banen har flere overhalingsmuligheder end nogen anden bane, så vi ser frem til at Kevin skal jagte de to Toro Rosso racere fra start, da han starter lige bag dem.