Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/6 2025 klokken 15:06
Der var ikke mange, der troede på, at Sergio Perez var den rigtige mand til Red Bull-sædet ved siden af Max Verstappen, men når man ser i bagklogskabens klare lys, er der flere. der ser anderledes på det.
Liam Lawson blev savet midt over af Max Verstappen, da han slet ikke formåede at få den iltre Red Bull-racer til at fungere, hvilket betød at han blev sendt tilbage til Racing Bulls.
Så kom Yoki Tusnoda, der i første omgang blev fravalgt til Red Bull-holdet.
Men til trods for at han har vist marginalt bedre resultater, er han fortsat langt efter Verstappen, hvilket har fået flere til at pege på, at Sergio Perez måske slet ikke var så dårlig, når alt kommer til alt.
FIA-steward Derek Warwick er en af dem, der mener, at Red Bull burde have beholdt Perez, men han understreger samtidig, at det vil være en katastrofe, hvis Red Bull vælger at smide Tsunoda på porten og sætte en helt tredje kører i Red Bull-sædet.
"De bør holde fast i Tsunoda, også selvom de måske ikke mener, at han er den rigtige," kom det fra Derek Warwick.
"Men det er nu at Horner og Marko virkelig skal træde i karakter," tilføjede han.
Der er vist ingen, der er i tvivl om, at Max Verstappen efterhånden har fået bygget en bil, der er så speciel, at ingen anden kan køre den, hvilket ikke er godt for holdet, men godt for Verstappen.
Det er måske bedre for Red Bull, hvis Verstappen forlader holdet, så der kan komme mere harmoni omkring bilens udvikling.