Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/9 2017 klokken 16:09
"Det er som vand på en gås," kom det fra Palmer, da han under dagens pressemøde, blev spurgt ind til sin fremtid hos Renault.
"Jeg har været rygtet ude af Renaults Formel 1 hold, over de sidste 35 løb, så det er ikke noget nyt for mig."
Jolyon Palmer har en kontrakt med Renault, der udløber efter denne sæson. En kontrakt som der ikke er mange der forventer vil blive forlænget, men hovedpersonen selv, tager det overraskende roligt.
"Jeg har en kontrakt med 7 løb mere i år, det er det jeg forholder mig til, ikke andet," kom det roligt fra briten, der endnu ikke har scoret et point i år.
Rygterne har ellers peget på, at Carlos Seinz Jr. skulle være ude i et nærmest øjeblikkelig skifte, som så vil sende Palmer ud af Formel 1.