Ocon med gylden mulighed for Bottas’ sæde

Mercedes-køreren Valtteri Bottas har noget at bevise i denne sæson, og bliver han igen udklasseret af Hamilton, åbner en gylden mulighed sig for Force India-køreren Esteban Ocon.

Ocon . Copyright Force Inda

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 19/3 2018 klokken 15:03

Efter sin F1-debut hos Manor i 2016 havde Esteban Ocon en overbevisende og stabil 2017-sæson hos Force India, hvor han sluttede på ottendepladsen med 87 point og to femtepladser som bedste resultater.

Ocon er som bekendt Mercedes-protegé, og såfremt det tysk/britiske fabriksteams finske kører, Valtteri Bottas endnu en sæson bliver sat til vægs af teamkammeraten Lewis Hamilton, er franskmanden udmærket klar over, at han står med en gylden chance for at overtage finnes sæde.

"Jeg er klar over, at det er et af de vigtigste år i mine karriere," erkendte Ocon i et interview med Motorsport.com. ”Efter at have lært meget sidste år venter alle på, at jeg slår igennem i år, hvilket er helt normalt. Det er, hvad mine chefer ser på.”

Force India Pre-season test
Copyright Force Inda


Men der er stadig lidt at arbejde på for den unge franskmand, idet teamkammeraten Sergio Perez distancerede sig fra med Ocon med hele 13-7 i deres personlige 2017-regnskab.

"Min karriere styres af Mercedes, og mine chefer har sat nogle mål for mig i år. Dem er nødt til at nå. Hvis jeg gør det godt her, vil der altid være mange muligheder, men i øjeblikket er jeg fuldt fokuseret på Force India, og det er det vigtigste."

Ocon erkendte, at han under sin forberedelse til 2018-sæsonen har arbejdet på nogle særlige områder, hvor han er klar over, at han skal forbedre sig. Hvilke områder det er, ville den 21-årige Force India-kører dog ikke indrømme.

Force India Pre-season test
Copyright Force Inda


”Det er fortroligt,” sagde han. ”Men det har noget med min egen personlige udvikling at gøre, mine fysiske styrker og de svagheder, jeg følte, jeg havde."

"Alt der er rettet nu. Jeg føler mig mere end klar til at starte året," lød det fra Ocon.

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Luna, en dansk kvinde i Formel 1 (2/3) Sæt dit Hold »