Efter måneders forhandlinger mellem Formel 1’s fabriksteams og rettighedshavere bekræfter motorsportens ledende organ FIA fredag aften, at det nye motorreglement nu endelig er blevet ratificeret af World Motor Sport Council (WMSC).
Det nye reglementet indbefatter omkostningsreduktioner, leveringsgarantier for power-units (PU’ere: motor/kraftenhed inkl. alle energigenvindingssystemer på enheden), højere ydelse samt motorlyd (støj).
FIA oplyser, at ændringerne nu er godkendt "på alle niveauer i Formel 1’s forvaltningsstruktur" som skitseret af FIAs officielle kanaler, og vil blive indført fra starten af sæsonen 2017.
Renault RS.16 power-unit.
Copyright Renault Sport
Her er en kort oversigt:
ÆNDRINGER TIL MOTORREGLEMENTET FRA 2017-2020
Omkostninger
Der er opnået enighed om en betydelig reduktion i prisen på PU’er til kundeteams samt en reduktion i omkostningerne til producenterne i de kommende år.
- Sammenlignet med 2016 vil prisen på PU’ere i 2017 blive reduceret med 1 million euro pr. sæson for kundeteams.
- Fra 2018 vil den årlige leveringspris blive reduceret med yderligere 3 millioner euro.
- Omkostningsreduktion på PU’er bliver mulige pga. af ændringer i de sportslige og tekniske specifikationer i 2017 og 2018 i form af en progressiv reduktion af antallet af PU-elementer pr. kører pr. sæson.
Mercedes W06.
Copyright Mercedes AMG
Levering
Levering af PU’ere til kundeteams vil blive garanteret, idet "forpligtelsen til at levere" aktiveres i tilfælde af et team mangler enheder eller dele til disse.
Højere ydelse
Den nye aftale indeholder en pakke af foranstaltninger med henblik på at opnå højere ydelse fra kraftenhederne (PU’erne).
- Token-systemet fjernes fra 2017
- Derudover kommer vægtbegrænsninger pr. del til PU’er på dimensioner og materialer samt på ladetryk. Dette vil blive indført i 2017 og 2018.
Motorlyd (støj)
Motorproducenterne arbejder i øjeblikket med et lovende forskningsprogram til yderligere forbedring af motorlyden på de nuværende PU'ere. Målet er at få det indført senest i 2018.
I en senere artikel vil vi mere detaljeret gennemgå det nye motorreglement.